Uheldig grillfest: Studerende sagsøgt for 97 millioner

Det kan hurtigt blive kostbart at grille uden tilladelse

De to studerende mener, at de er blevet ufrivillige syndebukke. Foto: Vigili del Fuoco
De to studerende mener, at de er blevet ufrivillige syndebukke. Foto: Vigili del Fuoco

To italienske studerende er blevet beskyldt for en stor brand i den italienske region Como 30. december sidste år.

De er hver især blevet tildelt en bøde på 13 millioner euro svarende til 97 millioner danske kroner.

Det skriver BBC.

De to mænd på 22 år var i gang med at grille ved et privat hjem i skoven, der tilhørte den enes bedstefar, da branden brød ud.

Den store regning er blevet udregnet af de lokale myndigheder, der har beregnet, hvilket omfang der er blevet ødelagt for.

En af de studerende har til den italienske avis La Stampa fortalt, at de bliver gjort til syndebukke i sagen.

De studerende fortalte, at de var meget kede af det, men at der var flere årsager til branden, og at de ikke troede, at deres grill var den eneste synder.

- Vi er blevet syndebukke for en brand, der ikke kan forklares. Vi er de rigtige ofre i denne her historie, lød det fra den ene studerende.

De to mænd skyndte sig at alarmere myndigheder, da branden startede.

Efterforskere er ikke i tvivl
Men selvom de to mænd mener, at det ikke var deres skyld, har efterforskere afdækket, at branden startede ved gløderne fra det sted, de to havde grillet.

Branden var i gang i flere dage og ødelagde 1000 hektarer af skov.

Anklageren har udtalt, at bøden skal fungere som et signal om, at man bliver nødt til at få folk til at tage ansvar for at ødelægge miljøet.

De to studerende har dog ifølge deres advokat ingen mulighed for at betale det gigantiske beløb, fordi de stadig er under uddannelse.

65 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere