Uheldig tyv i kæmpe brøler: Stjal fra postansatte Kim

Kim sad selv ved kassen, da tyven ville hente en pakke

Kim Kasper blev præsenteret for sit eget kørekort af tyven. (Foto: Privat).
Kim Kasper blev præsenteret for sit eget kørekort af tyven. (Foto: Privat).

Det er i sandhed en lille verden. Det kan 22-årige Kim Kasper fra Göteborg skrive under på.

I mandags var Kim Kasper i fitnesscenteret. Efter træningen opdagede han, at hans skab var brudt op og han var blevet bestjålet:

- Alt var stort set væk. Min jakke, bukser, samt min tegnebog med kørekort og kreditkort, fortæller Kim Kasper til Ekstra Bladet.

Den unge svensker skyndte sig hjem og fik spærret sine kort:

- Banken kunne se at tyven allerede havde forsøgt at bestille ting på nettet. De fik afvist to faktura, men en tredje var gået igennem, fortæller Kim Kasper, der til daglig arbejder ved kassen ved et postkontor:

- Torsdag var jeg på arbejde på postkontoret og så opdagede vi pludselig en pakke med mit navn på . Der var et Armani-ur til 3000 kroner i pakken. Jeg tænkte at nogen nok ville komme forbi efter den samme dag. Nogle timer senere kommer der en ung fyr på cirka 18 år op til min kasse og ville hente pakken. Han viste mig mit eget kørekort som legitimation, forklarer Kim Kasper, der trak den unge fyr til side og konfronterede ham:

- Jeg var ikke bange for ham. Han var ikke særlig stor og opførte sig ikke aggressivt. Han virkede derimod nervøs og stresset, så jeg følte ikke at situationen kunne eskalere og blive voldsom. Jeg bad ham fortælle, hvor resten af mine ting var. Han fortalte, at han var uskyldig i tyveriet og var blevet passet op på gaden og truet med en kniv til at hente pakken, forklarer den 22-årige svensker.

- Jeg troede ikke på ham, så jeg ringede til politiet. Jeg måtte fortælle det tre gange. De to første gange troede de at jeg lavede sjov. Men så sendte de to politibiler. Betjentene var flade af grin, da de var nået frem. De havde aldrig oplevet noget lignende, så det endte med at være en ret sjov oplevelse, forklarer Kim Kasper.

Den uheldige tyv er ikke alene om at komme galt afsted. I Sydafrika gik et indbrud i et supermarked helt galt.

 

31 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere