Uhørt dårlige tal: - Biden er i problemer

Den amerikanske præsident og vicepræsident, Joe Biden og Kamala Harris, styrtdykker i populæritet. Krisen fortsætter, siger USA-ekspert

Joe Bidens popularitet styrtdykker. Foto: Roberto Schmidt / Ritzau Scanpix
Joe Bidens popularitet styrtdykker. Foto: Roberto Schmidt / Ritzau Scanpix
Følg Samfund

I slutningen af juli begyndte de første advarsler at tikke ind. Målingerne begyndte at falde og kun 52 procent af amerikanerne var tilfredse med den amerikanske præsident, Joe Biden.

Siden er han sendt til tælling. Andelen af personer, der er utilfredse med Biden stiger, hvor kun 42,9 procent er tilfredse med Biden, og 51,6 procent er utilfredse, viser en måling fra FiveThirtyEight.

- Biden er svækket. Han lovede vælgerne normalitet, men Afghanistan-krisen, delta-varianten og nu inflationen betyder, at krisen i landet fortsætter.

- Han forsøger samtidig at tordne igennem store politiske reformer, han ikke fik mandat til ved valget. Det hæver også konfliktniveauet, siger Hilmar Mjelde, USA-ekspert, til Dagbladet.

Nyt lavpunkt
Tidligere i november underskrev Kongressen en omfattende infrastrukturpakke, der holder en værdi på 6430 milliarder kroner.

Selvom flere amerikanere støtter Bidens omfattende pakker har meningsmålingerne ramt et nyt lavpunkt, skriver Washington Post. Det er 'en stærk advarsel til demokraterne og deres udsigter til mellemvalget i 2022', fremgår det.

- Biden er i problemer. Jeg går ud fra, at republikanerne vinder 30-50 pladser i Kongressen næste år, siger Mjelde.

- Kongressen har ikke været så splittet i årtier. Demokraterne har et flertal på tre til fire pladser i Repræsentanternes Hus med i alt 435 pladser. I Senatet er stillingen 50-50 ud af 100, siger Mjelde til Dabladet.

Harris' katastrofemåling
Når det regner på præsten, drypper det på degnen. Præsidentens dårlige meningsmålinger smitter direkte af på vicepræsident Kamala Harris. 

En nylig meningsmåling viste, at kun 27,8 procent er tilfredse med Kamala Harris.

Kamala Harris er særdeles upopulær. Foto: Ritzau Scanpix
Kamala Harris er særdeles upopulær. Foto: Ritzau Scanpix
 

Resultater, der bliver sammenlignet med notorisk upopulære Dick Cheney, hvor kun 30 procent af amerikanerne var tilfredse med den tidligere vicepræsidents arbejde.

Kompleks virkelighed
CNN har interviewet mere end 30 tidligere og nuværende Harris-rådgivere, embedsmænd i administrationen og demokrater.

De afslører en kompleks virkelighed i Det Hvide Hus.

Flere personer i Harris' inderkreds er vrede over, at hun tilsyneladende ikke er tilstrækkelig forberedt eller positioneret. Hun er i stedet sat på sidelinjen, hvor hun ifølge CNN flere gange har udtrykt, at det hindrer hendes politiske arbejde.

- Vicepræsidentjobbet er svært. En vicepræsident har ingen uafhængighed – hun skal bare gøre, hvad præsidenten beder hende om. Sådan er forfatningen, siger Mjelde til Dagbladet.

Offentligt lammet
Derudover er det tilsyneladende også svært for hende at antyde fremtidige politiske ambitioner, fordi Bidens hold er ekstra opmærksomme efter tegn på illoyalitet - især fra Harris.

CNN skriver også, at hun opfattes som værende i en så svag position, at topdemokrater i og uden for Washington er begyndt at spekulere og tale om, hvorfor Det Hvide Hus har fået hende til at se 'lam ud i den offentlige bevidsthed'.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

De står tilbage og ligner idioter