Ulækkert: Skod i lange baner

Kunstner bruger svineri i gaderne til at vise skodkunst og påpege forurening

I begyndelsen forsøgte folk at hoppe over den besynderlige stribe i fodgængerfeltet, men siden blev der trådt og sparket til de mange skod, så de blev spredt. Foto: Henning Hjorth
I begyndelsen forsøgte folk at hoppe over den besynderlige stribe i fodgængerfeltet, men siden blev der trådt og sparket til de mange skod, så de blev spredt. Foto: Henning Hjorth

Både turister og københavnere kiggede måbende på den lange fastklæbede bane af cigaretskodder i fodgængerovergangen ved Tivoli på Rådhuspladsen.

Bodil Forsgaard har lavet skod-happenings før, og hun vil fortsætte med at sætte fokus på skodforureningen. Efter hvert kunstværk sørger hun for omhyggelig oprydning. Foto: Henning Hjorth
Bodil Forsgaard har lavet skod-happenings før, og hun vil fortsætte med at sætte fokus på skodforureningen. Efter hvert kunstværk sørger hun for omhyggelig oprydning. Foto: Henning Hjorth
 

Asiaterne tog store mængder af fotos, for mange steder hjemme hos dem koster det i omegnen af en månedsløn at smide affald på gaderne, og alle andre forbipasserende gav de ulækre skod et par ord med på vejen.

Næsten alle var enige om, at der for alvor skal gøres noget for at forhindre, at cigaretskod og andet affald bare smides på gaderne og i naturen. En canadier mente ligefrem, at fængselsstraf burde komme på tale.

Og bagmanden var mere end lykkelig over al opstandelsen.

Bodil Forsgaard bruger dobbeltklæbende bred tape, når hun laver sine debat-kunstværker. Foto: Henning Hjorth
Bodil Forsgaard bruger dobbeltklæbende bred tape, når hun laver sine debat-kunstværker. Foto: Henning Hjorth
 

For selvom det med politiets ord er 'forbudt at dække vejafmærkninger, som skal befordre færdselssikkerheden', så mener Bodil Forsgaard, at hendes skodkunst er vigtig for at få folk til at erkende nødvendigheden af at rydde op efter sig - på alle planer.

– Jeg har lavet disse happenings og kunstværker nogle gange for at gøre opmærksom på, hvor meget der svines. Først har jeg egenhændigt samlet millioner af skod op, og siden har jeg brugt dem illustrativt som her på Rådhuspladsen. Det er nødvendigt at få en debat i gang om alle de efterladte cigaretskod, for det er meget forurenende og det må standse, siger hun.

Kommunens gule fodspor hen til skraldespanden har også fået skod-pynt. Foto: Henning Hjorth
Kommunens gule fodspor hen til skraldespanden har også fået skod-pynt. Foto: Henning Hjorth
 

Ifølge tal fra Hold Danmark Rent smider danskerne ni millioner skod hver eneste dag på gaden eller i naturen. Heraf tager København en stor procentdel.

32 år i træk er cigaretskod placeret på førstepladsen over affald, som miljøorganisationen International Coastal Cleanups samler op på et år.

Men skod får stadig ikke lige så meget opmærksom som eksempelvis plastik eller andet miljøskadeligt affald.

På Bodil Fosgaards Instagram-profil (made_by_my_butts) kan man se, hvad hun bruger sine indsamlede skod til.

- Skod er en enorm forureningskilde. Derfor har jeg bl.a. 'bygget videre på' Københavns Kommunes kampagne med fodaftryk hen mod skraldespandene. Her har jeg så dekoreret 'fødderne' med skod, forklarer hun.

Foto: Henning Hjorth
Foto: Henning Hjorth

Mads Østerø Hermansen (38 år) med bonussønnen Tobias (syv år) er vældigt tilfredse med, at der på lidt provokerende vis bliver gjort opmærksom på, hvor meget der forurenes med cigaretskod.

- Min kæreste og jeg har fire børn tilsammen, og vi går meget op i at smide vores affald, hvor det hører hjemme. Jeg har aldrig rigtig røget, så det med at slippe af et skod har aldrig været et problem for mig. Og jeg kan snildt finde på at gøre andre opmærksomme på vejen til en skraldespand, hvis jeg ser dem kaste et skod. Børnene går også op i forureningsproblematikken. F.eks. tager vi poser med, når vi går tur med hunden. På bare to år har vi samlet pantflasker for 7500 kr. De har bare ligget smidt i naturen eller på gaden, for vi går aldrig i skraldespande. Det siger lidt om omfanget af gadeskrald.

Foto: Henning Hjorth
Foto: Henning Hjorth

Tre søstre på bytur for at hjælpe den yngste, Silvia Nørskov (14 år) af med konfirmationspengene. Den ældste søster Maria Mailund (23 år) og den mellemste Smilla Grundholm (19 år) er sammen med Silvia nærmest forargede over, at det er muligt at samle så mange skod.

- Det er ubeskrivelig ulækkert. Gaderne flyder med skod, og foran cafeerne er det helt vildt. Ingen af os ryger eller har røget, og i vores vennekredse er der stort set heller ingen rygere, men hvis vi så vennerne smide skod, ville vi bestemt påtale det, for det er ikke i orden. Der er mega meget forurening, og det er på tide, at folk stopper op. Derfor er det helt fint, at lave en happening som denne på Rådhuspladsen.

1 af 5 Foto: Henning Hjorth
2 af 5 Foto: Henning Hjorth
3 af 5 Foto: Henning Hjorth
4 af 5 Foto: Henning Hjorth
5 af 5 I begyndelsen forsøgte folk at hoppe over den besynderlige stribe i fodgængerfeltet, men siden blev der trådt og sparket til de mange skod, så de blev spredt. Foto: Henning Hjorth
146 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere