'Ulovlig' besked til ambulancereddere: Hold jeres mund

Ambulancechef ved Falck-ejede Responce indskærper over for ambulancereddere, at de ikke må ytre sig negativt

Redderne har tilsyneladende ikke været gode nok til at holde mund i 2016 for ledelsen i det Falck-ejede Responce. Foto: Jens Dresling
Redderne har tilsyneladende ikke været gode nok til at holde mund i 2016 for ledelsen i det Falck-ejede Responce. Foto: Jens Dresling

Har du oplevet at vente længe på ambulancen, hører vi meget gerne fra dig. Du kan kontakte journalist Mikkel Ryrsø på MR@eb.dk.

Godt nytår, men hold jeres mund.

Sådan kan beskeden til ambulancereddere, der kører for det Falck-ejede ambulancefirma Responce i Region Syddanmark, opsummeres. Det viser en intern mail, Ekstra Bladet er i besiddelse af.

Se også: De Døde Zoner: Lang ventetid på ambulancen koster liv i landdistrikter

- Præcis, som I tidligere har kendt det, ligger der en politik omkring brugen af FB (Facebook, red.) i relation til vores arbejde. Jeg vil gerne bede jer om, at vi her fra 2017 respekterer denne politik. Det vil sige, at I ikke ligger diverse opslag op på FB omhandlede ambulancetjenesten, blandt andet når I er på vagt. Ligeledes vil jeg gerne bede jer om at respektere, at I ikke ytrer jer negativt, omkring alt hvad der vedrører ambulancetjenesten i Region Syddanmark, skriver Lars Thykjær Pedersen, ambulancechef for Responce, i en mail til de ansatte i Responce i Region Syddanmark den 2. januar.

De Døde Zoner

Ekstra Bladet sætter fokus på sundhedsvæsenet og ulighed i adgangen til hurtig hjælp ved akut sygdom. Har du erfaringer med ambulanceberedskabet, hører vi gerne fra dig. Du kan kontakte journalist Mikkel Ryrsø på MR@eb.dk.

 

Særligt udmeldingen om, at ansatte ikke ytrer sig negativt 'om alt, hvad der vedrører ambulancetjenesten i Region Syddanmark,' er problematisk, lyder det fra Sten Schaumburg-Müller, professor i erhvervsforvaltningsret ved Syddansk Universitet.

- Det er min klare vurdering, at det her er ulovligt. Man må ikke begrænse medarbejdernes ytringsfrihed så generelt, at de slet ikke må ytre sig omkring ambulancedriften i Region Syddanmark. Der er afgørelser, der viser, at når man taler om ansatte i private virksomheder, der udfører arbejde for det offentlige, så gælder der i vidt omfang samme regler om ytringsfrihed som for offentligt ansatte.
Se også: Lover ikke markant forbedring: Falck indsætter ekstra ambulance på Mors

Dog skal redderne overholde deres tavshedspligt, ligesom de skal udtale sig sobert og ordentligt, når de gør det. Ligeledes kan Responce godt kræve, at medarbejderne ikke bruger Facebook i arbejdstiden, forklarer Sten Schaumburg-Müller.

Ambulancechef: Vil man ytre sig, spørger man sin chef

Må en medarbejder i Responce godt skrive et læserbrev eller udtale sig til en avis?

- Det plejer at være sådan, at hvis en medarbejder vil udtale sig til pressen, så bliver det en individuel vurdering. Der er nogle gange, vi har sagt ja til det, og der er også nogle gange, vi har sagt, at det synes vi, de skal overveje en ekstra gang. Det er vigtigt for os, at de udtaler sig faktuelt korrekt, men de må gerne ytre sig generelt om sundhedsvæsenet, siger Lars Thykjær Pedersen.
'Uacceptabelt': Nu skal minister svare på livsfarlige ambulancetider 

Hvorfor har du så skrevet ud, at medarbejderne slet ikke må udtale sig om ambulancedriften i Region Syddanmark?

- Det var ikke meningen, at det skulle forstås sådan. Vi vil bare ikke have, de skriver noget på Facebook.

Vil du så udsende en ny mail, hvor du præciserer, at dine ansatte har lov til at udtale sig bare ikke via Facebook?

- Det vil jeg drøfte med vores kommunikationsfolk for at finde ud af, hvad der er ret og rimeligt. Vi gør det ikke med skumle bagtanker. Vi gør det bare for at skærme vores medarbejdere.

Hvad tænker du om, at din mail bliver kaldt ulovlig?

- Jeg tænker, at det kan der være flere vurderinger af. Jeg mener ikke det er ulovligt. Men jeg kan ikke udelukke, at nogen har fortolket det anderledes, end det var tiltænkt.
Tjek dit postnummer: Bor du i en Død Zone? 

Er du enig i, at man som medarbejder i et firma, der udfører opgaver for offentlige midler, har ret til en større grad af ytringsfrihed end i andre private firmaer?

- Nej. Jeg synes, det er ret og rimeligt, at hvis man er ansat i Falck eller Responce, og gerne vil ytre sig, så vender man det med ledelsen inden.

- Vi har nogle medarbejdere, der er konfliktsøgende, og det synes jeg, det her understreger, når man sådan farer til Ekstra Bladet i stedet for at vende det med ledelsen. Det er typisk en konfliktsøgende medarbejder, og dem har vi også nogle af.

72 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere