Ulovlige fisk solgt på kræmmermarkeder

En fiskevogn fra Als har solgt ulovlige fisk på campingpladser og kræmmermarkeder

Her blev fiskene solgt fra. Foto: Fødevarestyrelsen
Her blev fiskene solgt fra. Foto: Fødevarestyrelsen

Røget ål, røget ørred, eller fiskefrikadeller er netop de produkter, du skal kyle ud, hvis du har købt dem hos en fiskevogn tilhørende Claus Fynbo Hansen.

Ifølge Fødevarestyrelsen er det nemlig en ulovlig fiskeforretning, der ikke er registreret, hvorfor den ikke er underlagt Fødevarestyrelsens stikprøvekontroller.

Fødevarestyrelsens afsløring kom, efter at de fik et anonymt tip, og de søndag mødte op på virksomhedens adresse i Nordborg på Als.

Her så de blandt andet også, hvordan fødevarerne er blevet produceret under uhygiejniske forhold i et bryggers, hvor der også blev arbejdet med jord og planter.

Derudover var ovnen, som fiskene blev røget i, ikke beskyttet mod skadedyr, og varerne var ikke deklareret med den lovpligtige sporbarhed.

Fiskene er blevet solgt på kræmmermarkeder og campingpladser på Als. De kan indeholde listeriabakterier, der kan være særligt farlige for ældre og svækkede.

Får en bøde
Produkterne bør enten leveres tilbage til virksomheden eller kasseres, opfordrer Fødevarestyrelsen.

Styrelsen oplyser til Ritzau, at ejeren på baggrund af sagen kan imødese et bødeforlæg.

Desuden har han modtaget en indskærpelse om, at virksomheden skal registreres.

Ejeren skal også destruere de fisk, som styrelsen fandt i fiskebilen.

80 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere