Ulv skudt af svensk politi: Gik til angreb i baghave

En ulv angreb et rådyr for øjnene af et svensk par

Ulven kom helt tæt på huset. Video: Tobias Ågren.

Svenske Rebecca Holmsted fik en overraskelse af dimensioner, da en ulv nedlagde og fortærede et rådyr i hendes baghave.

Episoden skete tirsdag formiddag i den lille by Tierp, der ligger godt 100 km nord for Stockholm.

Det skriver svenske Expressen.

Rebecca Holmsted sad i sit køkken, da hun så et rådyr komme ind i haven. Få sekunder efter fulgte en ulv, der gik til angreb på rådyret.

Hendes kæreste, Tobias Ågren, fortæller, at han til at starte med ikke troede på sin kæreste, da hun råbte til ham, at der var en ulv i deres have.

- Men da jeg kom med, stod den og spise af rådyret. Det var som om, den kunne fornemme mig, for den kiggede op og gik ud på vejen. Så kom den tilbage for fortsatte med at tygge på rådyret, fortæller han til Expressen.

Se også: Ulv på spil i Kolding: Tre rådyr dræbt

Oven på episoden er parret lettede over, at det ikke gik ud over andre end hjorten.

- Vi er lige blevet forældre og kom hjem fra hospitalet i søndags, så vi er lidt ekstra følsomme. Og så har vi en lille hund, som vi normalt lukker ud i haven, så det var heldigt, at han var indenfor, da det skete, siger Tobias Ågren til Expressen.

Skudt af politiet
Adskillige bekymrede borgere havde ringet og alarmeret politiet, der rykkede ud efter tre timer.

Politiet observerede ulven i et stykke tid og kom til sidst frem til en beslutning om at skyde ulven.

- Den opførte sig meget underligt og unaturligt for en ulv, så vi besluttede at slå den ihjel, siger Daniel Wikdahl fra det svenske politi til Expressen.

Se også: Sådan skal du gøre, hvis du møder en ulv

229 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere