Under voldsomt pres: Giganter forlader Facebook

Verdens største brands vil boykotte Facebook som led i kampen mod racisme og hadefuldt retorik

Annoncørerne flygter disse dage fra Facebook.

Det sociale medie oplever for tiden en af de største kriser i virksomhedens historie. Der er nemlig ikke tale om mindre annoncører, som lige nu dropper reklamer på Facebook.

Derimod drejer det sig om klodens allerstørste brands, såsom Coca Cola, Ford, Adidas og Starbucks. De har alle annonceret, at de forlader Facebook. Nu ser det ud til, at flere følger trop.

Gigant dropper sociale medier

Artiklen fortsætter under billedet ...

En lang række af verdens mest magtfulde virksomheder vender nu tommelfingeren nedad til Facebook, der ikke gør nok for at bremse spredning af budskaber, som indeholder had. Foto: Oliver Douliery/Ritzau Scanpix
En lang række af verdens mest magtfulde virksomheder vender nu tommelfingeren nedad til Facebook, der ikke gør nok for at bremse spredning af budskaber, som indeholder had. Foto: Oliver Douliery/Ritzau Scanpix

Stop had for profit
En nyligt publiceret undersøgelse fra Verdensforbundet for annoncører viser ifølge britiske The Guardian, at en tredjedel af Facebooks 58 største annoncører overvejer at stoppe alle reklamer på det sociale medie.

Det er den verdensomspændende kampagne 'Stop Hate for Profit', der får de internationale giganter til at droppe Facebook. Formålet er, at få sociale medier til at blokere hadefulde ytringer.

- Vi sætter alle vores reklamer på sociale medier i USA og Europa på pause i de næste 30 dage for et re-evaluere vores tilstedeværelse på disse platforme, lyder det blandt andet fra en talsperson fra Ford.

Hos den japanske bilgigant Honda lyder det i kor:

- Vores valg sker i overensstemmelse med vores værdier, som bunder i respekt for andre mennesker.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters har i alt 400 virksomheder valgt at trække deres Facebook-reklamer. Så sent som onsdag formiddag melder danske Lego, at de også dropper reklamer på sociale medier de kommende 30 dage.

Zuckerberg bløder milliarder: Bøjer sig

Et vendepunkt
Ifølge Stephan Loerke, der er administrerende direktør for Verdensforbundet for annoncører, er den seneste udvikling en bølge af forandring, som skyller ind over branchen. Det fortæller han til Financial Times.

- Der er tale om et sandt vendepunkt, konstaterer direktøren om udviklingen.

Andre globale virksomheder som Microsoft og oliegruppen BP har allerede forladt Facebook som følge af kampagnen 'Stop had for profit'.

Den blev udløst tidligere på året af amerikanske græsrodsbevægelser, der er utilfredse med den hadefulde retorik, som de mener flyder på Facebook.

Boykottet fra nogle af verdens største virksomheder betyder, at Facebook-aktien er faldet med næsten ti procent.

Stifter og direktør Mark Zuckerberg har som konsekvens offentliggjort tiltag, der skal gøre det forbudt at sprede hadefuld retorik på det sociale medie.

Gucci-Helle skovler millioner ind