Annonce:
Annonce:

Undercover som milliardær: Ville købe våben af Nordkorea for 50 millioner euro

Danske Jim gav den som beleven verdensmand og risikovillig milliardær under optagelser til dokumentar, der afslører Nordkorea som leveringsdygtige i alt fra missilsystemer til narko-laboratorier

Mr. James er en hovedrig, dansk forretningsmand, der ikke skyr nogle midler for at gøre en god investering. I virkeligheden hedder han Jim Mehdi Latrache, er dansker og familiefar - men har også en kriminel fortid, han kunne trække på i undercover-rollen som milliard-investor. PR-foto.
Mr. James er en hovedrig, dansk forretningsmand, der ikke skyr nogle midler for at gøre en god investering. I virkeligheden hedder han Jim Mehdi Latrache, er dansker og familiefar - men har også en kriminel fortid, han kunne trække på i undercover-rollen som milliard-investor. PR-foto.
Annonce:
Følg Samfund

Han har siddet otte år i fængsel for handel med kokain til det danske jetset op gennem nullerne.

Før det var han faldskærmssoldat i Fremmedlegionen, og endnu før det en utilpasset knægt fra Holbæk med rødder i både Danmark og Marokko.

Nu forsørger 48-årige Jim Mehdi Latrache sin familie med kone og to børn på lovlydig vis som direktør i eget firma.

Og så er han under dæknavnet Mr. James i dokumentarfilmen 'Muldvarpen - undercover i Nordkorea' med til at trække bukserne ned på det nordkoreanske regime, hvor det ikke mindst på grund af ham bliver afsløret, at verdens mest lukkede land - fuldstændig skruppelløst - kommer uden om internationale sanktioner og embargoer ved at producere varer til det illegale marked.

Dansker afslører nordkoreansk våben- og narkomarked

Jim Mehdi Latrache rejste verden rundt som milliardæren Mr. James, der skulle placere penge på investeringer i Nordkorea. Han blev tilbudt alt lige fra granater, over interkontinentale missiler, til kemiske bomber. PR-foto.
Jim Mehdi Latrache rejste verden rundt som milliardæren Mr. James, der skulle placere penge på investeringer i Nordkorea. Han blev tilbudt alt lige fra granater, over interkontinentale missiler, til kemiske bomber. PR-foto.
 

Annonce:

Alt er dokumenteret
Som Mr. James spiller Jim Medhi Latrache rollen som hovedrig investor, der uden moral er villig til at kaste mere end 50 millioner euro ind i nordkoreanske investeringer - helst i våben, gas, olie eller medicin.

Og Nordkorea er leveringsdygtige i det hele: fabrikker, viden, sprængstoffer... you name it.

- Jeg kan sagtens forstå, at man kan stille sig op og spørge: er det her rigtigt? Fordi det er så fucked up. Men vi har dokumentation for det hele, og alt er førstehåndskilder. Sådan noget som det er er aldrig sluppet ud af Nordkorea før.

- Jeg har for eksempel en kontrakt, hvor der står sort på hvidt, at vi skal bygge en underjordisk fabrik til fremstilling af tanks og meth-amfetamin. Det er ikke påstand mod påstand, det her, fortæller Jim MehdLatrache.

50 millioner Euro
På det allerførste møde omkring de handler, som Mr. James gerne vil lave med Nordkorea, slynger han på et hotelværelse et vanvittigt tal ud i luften.

Annonce:

- Det kom sig af, at jeg på et tidspunkt selv har været til et investormøde - i mit 'virkelige' liv. Og der sad jeg overfor en investor, der slyngede ud, at han virkelig ikke ville ind i noget, hvor han ikke kunne investere minimum 50 millioner euro.

- Du mener vel maksimum, ikke?, spurgte jeg. Nej nej, minimum, understregede han så. Og jeg tænkte bare, at den sætning VILLE jeg sige på et tidspunkt i mit liv. Jeg synes, at det var så stodder-agtigt!

- Og hey - det virkede. De gik jo ikke op i, hvor jeg havde pengene fra. Derfor tjekkede de aldrig min dækhistorie.

Ulrich Larsen har levet et dobbeltliv i ti år. På den ene side var han forhenværende kok og nuværende familiefar fra en københavnsk forstad. På den anden blev han en mere og mere betydelig figur i det nordkoreanske diktatur. PR-foto.
Ulrich Larsen har levet et dobbeltliv i ti år. På den ene side var han forhenværende kok og nuværende familiefar fra en københavnsk forstad. På den anden blev han en mere og mere betydelig figur i det nordkoreanske diktatur. PR-foto.

Mødte instruktøren på Vega
Hvor hovedpersonen Ulrich Larsen i den vanvittige dokumentar 'Muldvarpen - undercover i Nordkorea', der bliver sendt på DR1 søndag aften klokken 21.40, ikke giver den som skuespiller, men blot er sig selv, og umiddelbart er så almindelig, som man kan blive, er Mr. James alt andet end det.

Mr. James er flamboyant, velklædt i nypressede jakkesæt og vest, toptrimmet, velplejet og drikker cognac, som var det vand.

Annonce:

Han har synlige tatoveringer, guldur på håndleddet og et sylespidst blik i øjnene, der får en til at tvivle på, om han er ude på at kneppe eller slå ihjel.

- Hvordan ender du i filmen?

- Jeg mødte Mads Brügger til en fest på Vega i september 2015. Jeg har altid godt kunnet lide hans film, og en dag inviterede han mig op på Radio 24Syv en dag. Vi snakkede bare - der var ikke tale om noget med en rolle, og så havde vi løbende kontakt derfra.

- I 2016 ringede han til mig og sagde, at han havde et vildt projekt, som jeg vil være god til. To dage senere sad jeg på en flyver til Oslo for at mødes med nordkoreanere. Fuldstændig surrealistisk, siger Jim og slår en kæmpe latter op.

Derfra går det stærkt. På tværs af landegrænser og i største hemmelighed.

Mr. James mødes med Mr. Danny i Cambodja i 2017, hvor handlen om en hemmelig, underjordisk våbenfabrik skal lukkes. PR-foto.
Mr. James mødes med Mr. Danny i Cambodja i 2017, hvor handlen om en hemmelig, underjordisk våbenfabrik skal lukkes. PR-foto.
 

Facilitere terror
På et tidspunkt er Mr. James i Uganda, hvor Nordkorea - mod betaling - vil bygge ham en underjordisk fabrik, der kan gør ham leveringsdygtig i både missiler, tanks og narkotika.

Annonce:

- Jeg kørte den helt til grænsen. Jeg sagde til dem, at jeg ville have en ø ude midt i Victoriasøen i Afrika. Det kunne fandeme være James Bond-agtigt at gøre det på en ø, tænkte jeg. Så jeg gik på Google og fandt en ø, som var til salg.

- Og pludselig stod vi på den ø og målte op til fabrikken. Det vilde er jo, at jeg i princippet kunne sidde i midten af Afrika og sende både ud på Victoriasøen og facilitere terrorceller og terror mod hele den vestlige verden, hvis jeg ville. Helt sygt.

Mr. James aka Jim Mehdi Latrache. En flamboyant libetiner uden skrupler, der uden at blinke vil investere milliarder i illegal våben- og narkohandel. PR-foto.
Mr. James aka Jim Mehdi Latrache. En flamboyant libetiner uden skrupler, der uden at blinke vil investere milliarder i illegal våben- og narkohandel. PR-foto.
 

Bange én gang
- Var du aldrig bange for at blive afsløret?

- Vi havde den fordel, at vi var i kontrol. Vi har lavet setuppet. Ulrich har i ti år gjort det her konstant, så det var så naturligt for ham. Jeg har ikke skænket det den store tanke i hverdagen herhjemme.

- Igennem de mange år har Ulrich fået opbygget så stor tillid til dem, at uanset hvad vi fandt på, så var de ikke mistænksomme.

- Men jo... på et tidspunkt blev jeg nervøs.

Annonce:

Varer på bordet
Under en rejse til Nordkoreas hovedstad Pyongyang, hvor aftalen om millionhandlen skal lukkes, bliver Ulrich og Mr. James hentet fra deres hotel, bliver kørt ud ad byen, ud i slummen - som Nordkorea aldrig viser frem for fremmede, kører ned ad en grusvej og bliver ført ned i en kælder under et faldefærdigt hus.

- Shit, tænkte jeg. Jeg var sikker på, at vi var færdige der. Men så åbner de en dør i kælderen til et farverigt lokale, der viser sig at være en fin resauarant. Og der sidder de mænd, vi skal tale med, fortæller Jim Mehdi Latrache.

Det er en mand fra den nordkoreanske efterretningstjenest, og chefvåbenhandleren i landet. Stemningen i lokalet er intens.

- Jeg spillede bare smart. Sagde at de brugte min dyrebare tid. Så jeg kunne få nogle varer på bordet. Og så vender stemningen i lokalet, de bliver afslappede og hiver lister frem med våben og priser.

- Hvad tænker du der?

- Da jeg ser det, tænker jeg bare 'fuck'. Det er jo så langt ude, og det er der ingen i verden, der nogensinde har kunnet præsentere.

- Det er klart det højeste, jeg har været på noget i hele mit liv. Resten af turen er der ikke noget. Derfra stoler de på mig.

Annonce:

- Vidste du på noget tidspunkt, hvor stort det her er?

- Både ja og nej. Det er lidt det samme, som dengang jeg var kriminel. Folk spørger tit: vidste du ikke, hvad du havde gang i? Og når du er i noget, så er det jo bare hverdag. Det er sådan, det er. Men det er jo ikke noget, jeg har sat op i en større helhed.

- Men nej - det er først ved at gå op for mig nu, hvad det er, vi har afsløret.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Om filmen 'Muldvarpen - undercover i Nordkorea'.

En dokumentarfilm instrueret af Mads Brügger og produceret af selskaberne ’Wingman Media’ og ’Piraya Film’.

Dokumentarfilmen er en co-produktion med BBC Storyville, NRK, SVT og DR.

Filmen handler om en dansk familiefar, der igennem ti år infiltrerer den internationale nordkoreanske venskabsforening.

Undervejs kommer han til at deltage i forhandlinger med repræsentanter fra regimet om køb af våben og narkotika. Det er her, Mr. James får en afgørende rolle.

Annonce:

Som muldvarp i dokumentarfilmen er han med til at afdække hvordan nordkoreanere forsøger at skaffe dollars og olie til regimet i Pyongyang gennem brud på internationale FN sanktioner.

Kilde: dr.dk

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Støjbergs første politiske udspil er at ramme folk i den tredje verden
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: