Underklasse-Karinas mor svarer igen: 'Det er direkte løgn'

Egentlig har Esther Pedersen slet ikke lyst til at svare igen på datterens beskyldninger om problematisk barndom, men nu har den 72-årige mor til Karina Pedersen fra underklassen fået nok

Karina har i sin bog beskrevet sin mor som en voldelig alkoholiker, der ikke kunne passe på sine børn. Nu svarer moderen igen. (Foto: Niels Hougaard)
Karina har i sin bog beskrevet sin mor som en voldelig alkoholiker, der ikke kunne passe på sine børn. Nu svarer moderen igen. (Foto: Niels Hougaard)
Følg Samfund

Forfatter og debattør Karina Pedersen, som er aktuel med bogen 'Helt ude i hampen - mails fra underklassen' har længe sendt beskyldninger om både kriminalitet, groft svigt og misbrug efter sin familie og venner fra opvæksten i Korskærparken i Fredericia.

Særligt moderen, Esther Pedersen på 72, har holdt igen med modsvar til datterens beskrivelser af barndommen. Lige indtil nu.

I en artikel i Jyllands-Posten kalder hun datterens opdigtede detaljer om fortiden i Fredericia for det rene vrøvl. Også overfor Ekstra Bladet svarer Esther Pedersen nu igen på datterens angiveligt løgnagtige beskrivelser.

- Alle og enhver ved, at det er direkte løgn, det som Karina skriver og fortæller om sin barndom og sin familie, siger Esther Pedersen.

Karina fra underklassen til modangreb: Zornig er en slange

Ville have husly hos mor
Esther husker tilbage på en søndag eftermiddag, hvor Karina Pedersen pludselig dukker op på sin tidligere adresse i Korskærparken hos moderen for at få hjælp.

- Vi havde ikke haft kontakt i tre år, fordi hun skrev grimme ting om både mig og hendes egne søskende i netavisen 180grader. Pludselig ville hun gerne blive boende i en periode sammen med sin datter, fordi de ikke havde andre steder at bo, siger hun.

Esther Pedersen, der på daværende tidspunkt kun havde sin folkepension, fortæller, at hun hjalp sin datter med husly og mad.

- Man beskytter sine børn, sådan skal det være. Men når hun har så travlt med at skyde direkte på os, så er min grænse nået, fortsætter Esther Pedersen.

I dag er fløjlshandskerne smidt, og Esther er glad for, at de mennesker der har lånt Karina store beløb til husleje, nu står frem og fortæller deres side af sagen.

Karina fra underklassen skylder mig 100.000

Sov på sofahynder
Karina Pedersens bog var forrige uge den næstmest solgte ikke skønlitterære bog, og siden udgivelsen har hun ivrigt gentaget sine pointer og argumenter om en pengehungrende og nassende underklasse i flere medier.

Argumenterne er ledsaget af fortællinger om moderens svigt, og hun skriver blandt andet i bogen, at hun som lille ofte sov på sofahynder, og at hendes mor låste sig inde på sit eget værelse med slik, mens børnene kom i seng uden mad.

- Det passer simpelthen ikke. Der er da selvfølgelig ingen af mine børn, der ikke har haft deres egen seng. Ligesom jeg på intet tidspunkt har ligget skidefuld i mit eget lort. Alle der kender mig, ved, at det kunne jeg aldrig finde på, fortæller en oprørt Esther Pedersen.

Det gør ondt
Hvis Esther Pedersen skal være helt ærlig, kan hun slet ikke forestille sig, hvordan beskyldningerne frem og tilbage skal få en ende. Hun fortæller til Ekstra Bladet, at hun bliver kimet ned af medier, der nu vil høre hendes version af historien.

Samtidig har hun for længst måtte lukke sin facebookprofil, fordi hendes venner ifølge hende modtog chikanerende og ubehagelige beskeder fra Karina.

- Det gør ondt, når jeg skal bladre i den bog eller læse i avisen, at min datter fortæller løgne på den måde. Jeg kan godt regne ud, at hun gør det for at tjene penge på den bog, men det er da en mærkelig måde at komme frem på, afslutter hun.

 Debattør angriber underklassen: - Velfærdsstaten er humbug for milliarder

Seneste nyt

Ekstra Bladet har givet statsministeren en lys idé

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.