Annonce:
Annonce:

Undersøgelse: Danish Crown var medforfatter på flere universitetsrapporter

Det var ikke kun i den såkaldte oksekødsrapport fra Aarhus Universitet, at Danish Crown fik så meget indflydelse, at de burde stå på forfatterlisten, konkluderer Kammeradvokaten

Arkivfoto: Per Rasmussen
Arkivfoto: Per Rasmussen
Annonce:
Følg Samfund

Gennem en årrække har Danish Crown haft så stor indflydelse på rapporter udgivet af Aarhus Universitet, at medarbejdere fra slagterigiganten i flere tilfælde burde have været angivet som medforfattere.

Det er den hidtil ukendte konklusion i en undersøgelse, som Kammeradvokaten lavede for Danish Crown i kølvandet på sagen fra 2019 om den såkaldte oksekødsrapport fra Aarhus Universitet.

Det skriver Dagbladet Information, der nu har fået udleveret et sammendrag af undersøgelsen.

I tre rapporter ud over oksekødsrapporten har Danish Crowns indflydelse været af en karakter, så slagterigigantens medarbejdere ifølge reglerne i det nationale kodeks for forskningsintegritet burde have været angivet som medforfattere, vurderer Kammeradvokaten.

Annonce:

Der er i alle tilfælde tale om rapporter om klimabelastningen fra oksekød og svinekød. Et emne, som Danish Crown har store kommercielle interesser i, eftersom virksomheden er en af verdens største eksportører af svinekød samt en af de største leverandører af oksekød i Europa.

Alvorlig
Claus Emmeche, der er lektor på Københavns Universitet og ekspert i forskningsetik, finder Kammeradvokatens konklusioner 'dybt bekymrende'.

- Det her er en sag, som uddyber alvorligheden af skandalen omkring oksekødsrapporten. Det tyder på, der har været et mønster, og der er helt klart behov for at se på, hvad der faktisk er sket, men også rydde op i det, man fristes til at kalde en kultur, hvor det har været let for eksterne parter at få den type indflydelse på universitetsforskning, siger han til Information.

Danish Crown har afvist at udlevere Kammeradvokatens rapport med den begrundelse, at den er 'af intern karakter og indeholder personoplysninger'. Det er derfor uklart, hvad det konkret er for en indflydelse, som får Kammeradvokaten til at vurdere, at Danish Crown burde have været angivet som medforfatter.

Annonce:

Men konklusionen er opsigtsvækkende, mener Heine Andersen, der er professor emeritus på Københavns Universitet og i mange år har beskæftiget sig med forskningsetik.

- Man skal bidrage temmelig substantielt, før at medforfatterskab er påkrævet. Det er grov vildledning af offentligheden, hvis Danish Crown burde have været angivet som forfatter på flere rapporter fra Aarhus Universitet, siger han til Information.

På Aarhus Universitet har man ikke været bekendt med Kammeradvokatens konklusioner, oplyser institutleder Jørgen E. Olesen. Han mener ikke, Danish Crowns bidrag til rapporterne har været stort nok til, at virksomheden skulle have stået på forfatterlisten.

Jørgen E. Olesen medgiver dog, at han i modsætning til Kammeradvokaten ikke har gennemgået de mailkorrespondancer, der har været i forbindelse med rapporterne. Han fortæller, at der i stedet har været en dialog med de involverede medarbejdere om, hvordan rapporterne er blevet til. Han afviser at undersøge sagen yderligere.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Svulster og skandaler trives i tavshed
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: