Undgå at blive snydt: De bedste råd til at bestille flybilletter

Det kan være en jungle at bestille flybilletter uden at punge ud med ekstra beløb undervejs. Få Forbrugerrådet TÆNKs bedste råd her

Sådan undgår du at ryge i en fælde, når du køber flybilletter. Se med her.

Er bagagen inkluderet? Får jeg mad undervejs? Og behøver jeg betale for at få et sæde på flyet?

Det kan efterhånden være noget af en opgave at bestille flybilletter uden at komme til at betale ekstra for en eller inden ydelse, inden man sætter sig på flyet. Ekstra Bladet har samlet en række gode råd til at finde rundt i flybestillings-junglen fra Forbrugerrådet TÆNK.

Det første man skal sikre sig er, at man bestiller fra en side, der rent faktisk udbyder ægte flybilletter. Her gælder det ifølge Vibeke Myrtue Jensen fra Forbrugerrådet TÆNK om at bruge sin sunde fornuft.

- Man kan ledes ind på nogle forkerte sider. Man skal bruge sin sunde fornuft og tænke, er det her for godt til at være sandt?, siger hun.

For at undgå at købe fra en falsk side, kan man være opmærksom på, om der er stavefejl på siden og derefter finde et CVR-nummer på virksomheden.

- Hvis der ikke er det (et CVR-nummer red.), er det typisk en indikator på, at man er havnet på en forkert hjemmeside, forklarer Vibeke Myrtue Jensen.

Opmærksom på bagageregler

Når man har sikret sig, at man er havnet på en rigtig hjemmeside, kommer der hos mange billetudbydere alverdens muligheder, som man skal tage stilling til. Det er alt fra mad til bagage og sædevalg.

Det nyeste tiltag fra lavprisselskaberne er, at håndbagagen ikke altid er inkluderet.

- Man skal overveje sit behov. Om man har brug for en håndbagage eller en stor kuffert, der skal checkes ind. Det er altid billigst at tilkøbe bagage på forhånd, råder Vibeke Myrtue Jensen.

Mange billetudbydere og flyselskaber tilbyder også, at man kan købe en rejseforsikring gennem dem.

- Man kan komme til at tredoble sin rejseforsikring, fordi man allerede kan have den i sin indbo samt i en anden rejseforsikring ved siden af, siger Vibeke Jensen.

Dette er blot få af de trin, du bør følge. Få alle Fobrugerrådets råd i videoen over artiklen.

23 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere