Undgå denne fejl når du skal testes

Stigende smitte betyder flere coronatests. Men mange danskere laver samme fejl, når de skal testes

Flere regioner har taget konsekvensen af kødannelser ved teststederne. Arkivfoto: Jens Thaysen/Ritzau Scanpix
Flere regioner har taget konsekvensen af kødannelser ved teststederne. Arkivfoto: Jens Thaysen/Ritzau Scanpix

I takt med at coronasmitten igen for alvor er iblandt os, stiger behovet for coronatests, og regeringen opfordrer danskerne til at blive testet.

Men mange danskere begår de samme fejl, og resultatet bliver lang ventetid ved teststedet for den enkelte.

Den simple fejl er, at de fleste vil testes på samme tid.

- Der er travlt ude på teststederne – men det går op og ned. Vores testcentre gør sig umage for, at der ikke er ventetid. Men nogle gange kommer der mange til test på én gang, og det kan give ventetid, siger Lotte Bentzen, der er kommunikationskonsulent hos Region Hovedstaden.

Undgå bestemte tidspunkter
Og gider man ikke stå i kø, når behovet for testen opstår, har hun et par gode råd med på vejen.

- Undgå tidlig morgen i hverdagen før almindelig arbejdstid, frokostpausen og sidst på eftermiddagen, hvor mange vil testes på vej hjem fra arbejde. Kan man klemme sig ind imellem disse tider, er der mere luft.

- Kom også gerne om aftenen, f.eks. efter spisetid. I weekenden er det en god idé at komme tidligt, hvor der erfaringsmæssigt er stille og roligt, siger hun.

Genindfører tidsbestilling
Siden 1. juli har det over hele landet ikke været nødvendigt at bestille tid til en pcr-test.

Men nu stiger efterspørgslen igen, og det får flere hospitaler til igen at indføre kravet om tidsbestilling for at komme kødannelserne til livs.

I Region Midtjylland har man taget konsekvensen af, at mange borgere gerne vil testes samme tidspunkter på dagen, og på hele 16 af regionens sygehuse kan man ikke længere møde op uden en tid.

Det samme gælder i Region Nordjylland, hvor det nu kun er på sygehusene i Aalborg, Thisted, Hjørring og Frederikshavn, hvor det stadig er muligt at få en pcr-test uden at have en tid.

Bliv opdateret på de danske smitte- og vaccinetal.

Få overblik over dagens coronatal her.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Men for en gruppe af danskere er julen svær