Undgå disse fejl, når du børster tænder

De fleste af os børster tænder flere gange hver dag, men måske er du en af dem, der begår stribevis af fejl under ritualet?

Der er flere faldgrupper, når du børster tænder. (Foto: Rune Pedersen, Polfoto)
Der er flere faldgrupper, når du børster tænder. (Foto: Rune Pedersen, Polfoto)

De fleste danskere svinger tandbørsten to gange om dagen. Et ritual, du sikkert ikke skænker så mange tanker - og måske netop derfor kan du være en af dem, der begår stribevis af tandbørstefejl og andre fejl, der kan være skadende for tænderne.

The Independent har strikket en liste sammen af ting, du skal undgå, når du børster bisserne, eller blot vil behandle dem ekstra godt.

1. At børste tænder efter morgenmad
Du bør børste dine tænder lige så snart, du vågner for at børste de bakterierne væk, som er dannet i munden i løbet af natten. Efter du har spist morgenmad, kan du rense din mund med mundskyl.

2. At skylle munden efter tandbørstningen
Du skal faktisk ikke skylle din mund, når du er færdig, da det skyller tandpastaens fluor væk - og den er netop god for tænderne og hjælper med at forebygge huller. Derfor bør du bare spytte resterne af tandpastaen ud.

Se også: Disse fejl laver du i brusebadet

3. At børste tænder lige efter at have spist
Du bør vente 30-40 minutter med at børste tænderne, da det giver spyttet mulighed for at neutralisere den lave ph-værdi i munden, der opstår, når man har spist eller drukket. Hvis du børster tænderne med det samme, vil mundens syrer blive børstet ind i tænderne og forårsage nedbrydning af tandemaljen, hvilket med tiden medfører følsomme og svagere tænder.

4. At bruge en tandbørste med meget stride hår
Du bør altid bruge en tandbørste med medium-stride hår frem for en, hvor hårene er meget stride. Hvis du bruger en tandbørste med meget stride hår, vil det skade dine gummer, rodoverfladerne og den beskyttende tandemalje.

Se også: Din tandbørste er fyldt med bæ: Kom den i opvaskemaskinen

5. At spise snacks
Hvis du er typen, der snacker mellem måltiderne, er dine tænder ikke glade for dig. Det betyder nemlig, at tænderne ofte har kontakt med madvarer, hvilket kan medføre plak, som kan udvikle sig til huller. Hvis du er stærk snack-trængende, bør du derfor søge mod rå grøntsager, som hjælper til at rense dine tænder på naturlig vis eller usaltede nødder, der er fulde af calcium og D-vitamin, som holder dine tænder og gummer sunde.

6. At bruge dine tænder som oplukker
Denne her siger måske sig selv, men det er en rigtig dårlig idé at bruge dine tænder som flaskeoplukker eller til at åbne andre form for emballage. Det øger naturligvis risikoen for, at du løsner en stykke tand eller ligefrem en hel tand. Sker dette, bør du opbevare tanden i mælk, indtil du kommer til tandlægen.

Se også: Seks grunde til, at du har dårlig ånde

7. At drikke mørke drinks
Mørke drinks som rom og cola er de største syndere, når det handler om at skade dine tænder, da de har en meget lav ph-værdi og er dermed meget syreholdige. Derfor er lyse bobler som Prosecco og Champagne bedre, hvis der skal alkohol indenbords - de har nemlig højere ph-værdi og er derfor mindre skadelige.

8. At drikke søde drikkevarer
Drikkevarer uden alkohol kan også være skadelige, men frugtjuice er alligevel at foretrække frem for sodavand. Det minimerer dog sukkerets kontakt med tænderne, hvis du vælger at drikke sodavanden gennem et sugerør. Endnu en metode er at tygge sukkerfrit tyggegummi efter de søde drikkevarer, da det hjælper til at neutralisere syren i din mund, der skader tænderne.

Se også: Derfor kan din tandbørste redde dit liv

9. Tandtråd efter tandbørstningen
I stedet for at vente med tandtråden til efter tandbørstningen, bør du gøre det inden. Dermed løsner du madrester, og gør dine tænder helt klar til tandbørstningen.

10. Kør tandtråden op og ned langs tænderne
Det er vigtigt at bruge tandtråd, men det er også vigtigt at bruge det på den rigtige måde. Når tråden er mellem tænderne, bør du først kører den ned ad den ene tands side og derefter den anden. Faktisk bør du også kører den nænsomt over det stykke gumme, der er mellem tænderne. Du skal derimod ikke kører tråden op og ned langs tænderne, da det kan give skader.

12 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere