Undsluppet puma trænger ind i have: Angriber familiens rædselsslagne hund

I otte minutter blev hunden Zhulya holdt fast i hanpumaens gab

En kæmpe puma er trængt ind i en families have og har angrebet en af familiens hunde, som blev holdt fast i nakken i otte minutter.

Det skriver flere russiske medier, som har fået vilde videooptagelser fra hundens ejer, der ikke kunne gøre andet end at se hjælpeløst til fra et vindue.

Det hele skete for et par dage siden i den russiske landsby Kozino i nærheden af Moskva. Indbyggerne i byen fortæller, at pumaen er ejet af en lokal rigmand, der bor i et kvarter, hvor mange russiske kendte også har bolig.

Det hele foregik tidligt om morgenen, og hanpumaen nåede at være på besøg i andre haver, inden den altså mødte haven med hundene.

Her nåede den at være i halvanden time, inden myndighederne nåede frem og fik skudt dyret med en bedøvelses-pil.

Utroligt nok overlevede hunden Zhulya sin skæbne. Det lod til, at pumaen mere betragtede hunden som et stykke legetøj frem for et bytte, som den havde lyst til at æde.

- Jeg hørte mine hunde bjæffe. Da jeg kom ud, så jeg pumaen holde fast i en af dem med sine tænder, siger den chokerede hundeejer.

- I begyndelsen anede jeg ikke, hvad jeg skulle gøre. Jeg kom med det samme til at tænke på min fem-årige datter, som plejer at være ude i haven på det tidspunkt, men heldigvis var hun inde i huset. Da jeg gik ind igen, løb pumaen efter mig, mens den holdt min hund fast med sine tænder, fortsætter manden.

- Den slap ikke grebet om hunden i otte minutter.

Hunden Zhulay slap fra mødet med pumaen med kun en enkelt lille skramme.

125 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere