Ung fyr advarer: Se, hvad stoffer gjorde ved mig

Ifølge lægerne er Jordy Hurdes heldig at være i live i dag. Nu advarer han andre mod at begå samme dumhed som ham selv

Se hvad stoffer gjorde ved Jordy Hurdes her.

En enkelt dårlig beslutning på en festlig aften kommer muligvis til at forfølge australske Jordy Hurdes resten af hans liv.

Den unge mand fra delstaten Victoria var tæt på at dø efter at have taget hvad han formoder var en ecstasy-pille, og er ifølge lægerne heldig stadig at være i live.

Hans dårlige beslutning har dog fået alvorlige konsekvenser, da stofferne gav ham en hjerne- elle nerveskade, så han nu stammer og har muskelspasmer - skader som han endnu ikke ved om han skal døje med permanent.

Derfor advarer han nu andre om at tage stoffer.

- Det virker måske som sjov og spas med en billig pille til 25 dollar (australske dollar, cirka 125 kroner, red.), men det er ikke det værd. Hvis jeg skal leve sådan her, kommer det til at være en kamp resten af mit liv, siger den 20-årige australier i en video, som i løbet af det sidste døgn er blevet set over 1,3 millioner gange.

Jordy Hurdes understreger at han ikke er ude på at få sympati, men udelukkende vil advare andre om ikke at begå den samme fejl, som han selv gjorde.

'Please lad være med at vælge den 'billige og sjove' løsning, for du kan aldrig vide om det samme sker for dig. Hvis jeg kan få det ind i mindst et par folks hoveder, så har jeg måske reddet nogens liv', skriver Hurdes på Facebook.

- Gør det ikke, det er ikke det værd, lyder den afsluttende advarsel fra den unge mand.

Skotske Amy var kun 16 år da hun i sommers tog en ecstasy-pille, hvilket fik alvorlige konsekvenser. Se hvordan det påvirkede hende i videoen her.
Familien advarer: Se, hvad ecstasy gjorde ved Amy