Ung landmand hyldet: Redder ræveunger ved kejsersnit

Chris Rolfe er blevet udråbt til helt på nettet efter at have reddet de fire små ræveunger

Chris Rolfe hyldes for sin uselviske handling ved at redde rævene. Foto: Ritzau/Scanpix
Chris Rolfe hyldes for sin uselviske handling ved at redde rævene. Foto: Ritzau/Scanpix

En 24-årig landmand tænkte hurtigt, da han fandt en død ræv i siden af vejen sent om natten.

Med en kniv fra bilen lavede den unge Chris Rolfe et kejsersnit på hunnen og fik reddet de fire små ræveunger, der lå og rumsterede i den afdøde moders mave.

Det fortæller han til Daily mail.

Han spottede ræven, da han kørte hjem i West Sussex.

Efter han parkerede bilen fandt han hunræven, der var blevet dræbt, men i maven lagde han mærke til, at der var noget, der rørte på sig.

Han fortæller, at det var hans instinkt, der fik ham til at løbe tilbage til sin bil og finde en kniv. Han fik hurtigt reddet ungerne ud.

Chris Rolfe tog efterfølgende hjem til sin mor med ungerne i sine lommer.

Ikke dyrlæge
Den unge mand er ikke dyrlæge, men har tidligere udøvet et kejsersnit på får.

- Jeg så hende ligge på vejen, og jeg stoppede for at se, om hun led. Det var meget instinktivt. Hvis jeg ikke havde gjort noget, var de alle fem døde. Jeg tænkte ikke over det, jeg gjorde det bare, fortæller han.

Ungerne er nu syv uger gamle og familien arbejder med frivillige, der hjælper dem med at gøre ungerne klar til at blive sat ud i naturen igen.

De fire unger har fået navnene Ginger, Biscuit, Big tip og Little tip.

- Jeg er virkelig glad for, at de alle fire er raske. Det var bare noget, jeg følte, jeg blev nødt til at gøre. Jeg ville ikke have at moderen led, og det var derfor, jeg stod ud af min bil. Og da jeg så, at hun var død, lagde jeg mærke til, at maven var levende. Jeg gjorde det bare, fordi jeg ved, at hvert minut har været vigtigt, hvis de skulle overleve.

Ræveunger er et stort ansvar. De kan i starten af livet ikke gå på toilettet, selv så moderen vil normalt slikke dem rene. Derfor brugte familien også lang tid på at rense de nye unger. Foto: Ritzau/Scanpix
Ræveunger er et stort ansvar. De kan i starten af livet ikke gå på toilettet, selv så moderen vil normalt slikke dem rene. Derfor brugte familien også lang tid på at rense de nye unger. Foto: Ritzau/Scanpix
 

Mor hjalp med at redde unger
Hans mor har tidligere taget sig af ræve gennem den frivillige organisation, så hun vidste præcis, hvad der skulle gøres.

- Chris tog dem i sin lomme og afleverede dem til mig. De kom helt blodige, og i naturen ville moderen have slikket dem rene. Vi tog et håndklæde og gned dem for at få blodcirkulationen i gang. Bagefter lagde vi dem i en kasse, så de kunne holde varmen.

Siden har de taget sig godt af de små ræveunger, der har fået mælk og mad.

- Heldigvis overlevede de alle fire, men det er et stort arbejde at passe på dyreunger.

Der er dog ingen chance for, at hverken mor eller søn ville overveje at beholde rævene som kæledyr.

- Mange folk snakker om at holde dem som kæledyr, og selvom de er dejlige dyr, er de vilde, og de har brug for at være i naturen, fortalte moderen Jean Rolfe.

46 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere