Ung mand i gammel øse afleverer havfrues forsvundne hoved

Tip førte kunstner på sporet af havfrues hoved, som har været forsvundet siden onsdag

Koldings helt egen havfrue har fået sit hoved tilbage. Det bliver sat på mandag. Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix
Koldings helt egen havfrue har fået sit hoved tilbage. Det bliver sat på mandag. Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Det forsvundne hoved til skulpturen af en havfrue i Slotssøen ved Kolding er igen dukket op.

Det skriver JydskeVestkysten.

Havfruen mistede hovedet natten til onsdag, da en ukendt gerningsmand angiveligt stak af med det.

Men nu har kunstneren bag skulpturen, Erik Valter, fået det tilbage.

Det var ham selv, der kom på sporet af den manglende kropsdel.

- Jeg fik tilsendt et screenshot fra Instagram. En ung mand havde taget et billede af hovedet, siger kunstneren til avisen.

Han kunne på skærmbilledet se navnet på fotografen. Herefter gik han i gang med at tage kontakt til ham.

Det ledte ham til en anden ung mand, som han mødtes med et sted i Kolding.

- Der var ikke en sjæl derude, men pludselig kom der en gammel øse kørende. En ung mand sprang ud, og jeg spurgte ham helt stilfærdigt, om han kendte noget til hovedet. Det gjorde han, og han gik om bagved bilen og tog en sort sæk. Her lå hovedet i, siger Erik Valter.

Erik Valter havde lovet frit lejde og en flaske Gammel Dansk som dusør.

Men da personen bag tippet ikke drikker, bliver det i stedet en af kunstnerens figurer.

Hovedet vil blive sat tilbage på skulpturen mandag.

Havfruen er lavet i anledning af Kulturnatten i Kolding.

Den forestiller en buttet havfrue, og meningen er ifølge kunstneren at gøre op med det fremherskende skønhedsideal.

74 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere