Ungarn gør klar til at lukke grænsen

Fra midnat i aften vil flygtninge ikke længere være velkomne i Ungarn

RÖSZKE (Ekstra Bladet):

- Vi har ikke sovet i fire dage for at nå hertil i tide, lyder det fra en ung syrer, idet han halser forbi os sammen med sin far hen over grænsen til Ungarn.

15. September - altså fra midnat i aften - vil de ungarske myndigheder lukke grænsen. Hegnspæle er allerede på plads, og ifølge Ekstra Bladets oplysninger er en stor port på vej.

Militær og politi er mandag morgen massivt til stede, og i løbet af natten er den midlertidige lejr ved grænsen blevet ryddet. Her har tusindvis af flygtninge ellers opholdt sig indtil i aftes og ventet på at blive sendt videre til registrering.

Konvojer af busser er kørt afsted, og der står nye klar til at tage imod dem, der kommer i løbet af dagen, som er sidste chance. Vi tæller i alt 30 ventende busser i skrivende stund, klokken 10:50.

Se også: På flugt gennem Europa: IS bankede på min dør

Forbløffende mange betjente taler pludseligt ikke engelsk, og dem der gør, siger, at de af chefen har fået besked på, at de 'ikke ved', hvor busserne kører hen, hvis nogen (vi) spørger.

Ifølge nødhjælpsarbejdere fra FN bliver flygtningene dog enten kørt direkte til grænsen mod Østrig eller til et tog, der kører i samme retning. Myndighederne har efter alt at dømme opgivet registreringen, så det ser ud til, at de har frit lejde indtil midnat.

Kaos ved grænseovergangen. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)

Foto: Rasmus Flindt Pedersen 112 - 14. sep. 2015 - kl. 05:19 Efteråret truer: Venter i torden, regn og blæst

Og tempoet er et andet end de foregående dage. Nogle løber endda over grænsen - de ved, hvad der skal ske. Andre får det først at vide, når de er kommet over.

- Hvis landet lukker grænsen, vil der blive slåskamp og uroligheder. Folk vil dø. Der er så mange mennesker på vej - tusindvis - så de kan ikke bare lukke den, siger Ramazan, der vil til Schweiz til sin familie, og Hosein, der er ligeglad med, hvor han ender.

(Foto: Rasmus Flindt Pedersen) Flugt - 12. sep. 2015 - kl. 21:50 Kaos ved Ungarns grænse: Vrede flygtninge løber fra politiet

1 af 3 Ekstra Bladet er til stede i Röszke, der ligger lige ved grænsen mellem Serbien og Ungarn. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)
2 af 3 To unge syrere ved grænsen mellem Serbien og Ungarn. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)
3 af 3 
135 kommentarer
Vis kommentarer