Unge afbrudt i cruise-fest: Her går det helt galt

Kystvagten ser nu nærmere på præcis, hvad der skete, da 90 studerendes flydende gallafest fik en brat ende

Læg godt mærke til lygtepælen... (Video: ViralHog)

Den lokale kystvagt i Hoboken, New Jersey, undersøger nu omstændighederne, der fik et cruiseskib til at sejle frontalt ind i en yacht i torsdags.

Om bord på cruiseren var 90 glade studerende fra Weehawken High School, som i fuldt gallaskrud skulle holde årets 'prom', der er en amerikansk tradition, hvor studerende fejrer skoleårets afslutning.

Både skoleåret og festen fik dog en brat ende, da det 35 meter lange skib af fortsat uvisse årsager bragede ind i yachten, der blev skubbet op på kajen og jævnede en lygtepæl med jorden.

Heldigvis var der ingen om bord på yacthen, der dog fik omfattende skader.

Alle ombord på den store cruiser forlod skibet uskadt. Det skriver New Jersey Local News.

De studerende er allerede blevet kontaktet af et andet firma, der har tilbudt at afholde et 'erstatnings-prom' på en af deres cruiseskibe. Forhåbentlig ender det lidt bedre.

46 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere