Ungt pars frygtelige død: Druknede i elevator

De voldsomme oversvømmelser i den israelske by Tel Aviv kostede lørdag et ungt par livet

25-årige Dean Shoshani og 25-årige Stav Harari mistede begge livet, da de druknede i elevatoren. Privatfoto/Facebook/Dean Shoshani/Harari)
25-årige Dean Shoshani og 25-årige Stav Harari mistede begge livet, da de druknede i elevatoren. Privatfoto/Facebook/Dean Shoshani/Harari)

Et ungt par blev dræbt under uhyggelige omstændigheder, da den israelske by Tel Aviv i lørdags blev ramt af voldsomme regnskyl og oversvømmelser i den sydlige del af byen. Parret sad nemlig pludselig fast i en elevator på grund af strømsvigt, da vandet begyndte at fosse ind i elevatoren.

Ulykken skete i et højhus, hvor det unge par, 25-årige Dean Shoshani og 25-årige Stav Harari, mistede livet, da de druknede i elevatoren, der satte sig fast, mens de var på vej ned til bygningens parkeringskælder.

Det skriver flere medier, heriblandt de israelske medier Israel Hayom, Haretz,, Arutz Sheva 7 og The Times of Israel

På ganske få timer faldt der i lørdags syv centimeter regn. Det svarer til cirka 20 procent af den årlige nedbør i Tel Aviv.

Brandvæsnet blev hurtigt tilkaldt for at evakuere beboerne i højhuset fra de strømmende vandmasser, og der blev også anvendt dykkerudstyr, så man kunne bevæge sig rundt i den vandfyldte nederste del af bygningen, hvor vandet stod højt. Heriblandt i den fastlåste elevator, hvor parret befandt sig i en dødsfælde.

Herunder kan du se et opslag på Facebook, hvor man kan se dykkere arbejde i den oversvømmede bygning.


Da redningsfolkene endelig fik kæmpet sig ind i den vandfyldte elevator, var de begge besvimet og livløse. Deres kroppe var kraftigt nedkølede. På vej til hospitalet forsøgte lægerne at genoplive det unge par. Men det lykkedes ikke at redde deres liv.

Et familiemedlem til afdøde Dean Shoshani har på Facebook rettet kritik mod, at det tog så lang tid for redningsfolkene at komme frem. Hertil svarer redningstjenesten, at de i forbindelse med den voldsomme oversvømmelse af hele den sydlige bydel modtag så mange alarmopkald, at de ikke kunne svare på dem alle sammen.

En beboer har ifølge The Times of Israel forklaret følgende til en lokal radiostation:

- Jeg ringede om hjælp 16 gange, og de lagde på hver gang.

- Det unge par døde nærmest i vores hænder. Vi hørte, at de forsøgte at komme ud af elevatoren. Men vi kunne desværre ikke hjælpe dem med at åbne døren. Det var umuligt. Siden kunne vi ikke høre flere lyde fra dem, og så vidste vi, hvad der var sket.

Det israelske brandvæsen er her i gang med at åbne den oversvømmede elevator fra toppen. Foto: Israel Fire and Rescue Services
Det israelske brandvæsen er her i gang med at åbne den oversvømmede elevator fra toppen. Foto: Israel Fire and Rescue Services

Det unge par var netop begyndt på en ny fase i deres liv, da de for et par måneder siden flyttede ind i en lejlighed i den bygning, hvor de døde.

I søndags mødte tusindvis af mennesker i Tel Aviv op til det unge pars begravelse.

69 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere