Unikke optagelser: Mathias filmede sin brændende lastbil på Storebæltsbroen

22-årige Mathias fik sig et chok, da hans lastbil brød i brand midt på Storebæltsbroen

Se Mathias' egne unikke optagelser af branden og slukningsarbejdet her

Med et knald sprang højre forhjul på en GLS-lastbil midt på Storebæltsbroen tirsdag.

Den 22-årige lastbilchauffør Mathias Svendsen nåede at køre omtrent 150 meter på det sprængte dæk, før han endelig fik hevet det store stykke maskineri ind til siden.

Han stak hovedet ud ad vinduet for at se skaderne, men blev mødt af store flammer, som slikkede op mod lastbilen. Dækket var blevet så varmt, at der nu var antændt.

- Jeg skal ud af den her bil i en allerhelvedes fart. Jeg hoppede ud af passagerdøren og fik ringet til alarmcentralen, siger han dagen derpå.

Det tog redningsmandskabet fem timer at slukke branden.

Lastbilen var fyldt med tøj, kattegrus og andre brandfarlige ting. Derudover var der netop tanket 1000 liter dieselolie. Privatfoto
Lastbilen var fyldt med tøj, kattegrus og andre brandfarlige ting. Derudover var der netop tanket 1000 liter dieselolie. Privatfoto

Det kører i familien
Det kører i familiens blod at være lastbilchauffør. Således har Mathias vendt episoden med sin far, som aldrig havde hørt om noget lignende. Eller det vil sige, at Mathias' far først opdagede sin søns flammetur, da han så nogle billeder lagt op i en gruppe for lastbilchauffører.

- Min far var chokeret og ringede med det samme og spurgte, om jeg var okay, siger Mathias.

Den unge lastbilchauffør tog dog oplevelsen med en ro, som er en tibetansk munk værdig. Han tog nemlig umiddelbart efter ulykken billeder og video, ligesom han heller ikke ringede til sin mor efter uheldet.

- Hun fandt først ud af det om aftenen, efter hun havde talt med min far. Hun ringede også og spurgte, om jeg var okay, siger Mathias Svendsen.

Mathias Svendsen valgte at tage en enkelt fridag oven på episoden. Foto: Presse-fotos.dk/Ritzau Scanpix
Mathias Svendsen valgte at tage en enkelt fridag oven på episoden. Foto: Presse-fotos.dk/Ritzau Scanpix

Tog en fridag
Efter den noget voldsomme dag på kontoret valgte Mathias Svendsen at tage en fridag - men også kun en enkelt.

- Jeg regner med at skulle ud at køre igen i morgen, siger den 22-årige fra sin bopæl nær Fredericia.

Lastbilen kommer nok ikke til at krydse Storebæltsbroen igen. Privatfoto
Lastbilen kommer nok ikke til at krydse Storebæltsbroen igen. Privatfoto

Det er ikke til at sige, hvad chefen siger til den afbrændte lastbil - han er nemlig på ferie - men Mathias har dog snakket med den ansvarshavende, da ulykken skete.

- Han var selvfølgelig chokeret. Han fik travlt med at finde ud af noget med en ny bil for GLS, for det er en bil, der ligger og kører i døgndrift, siger Mathias Svendsen og tilføjer, at det også var ham, der kom og hentede ham på broen efter uheldet.

89 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere