To værnepligtige blev lidt for nysgerrige, da de sidste sommer var på arbejde som coronapodere.
En kvinde modtog nemlig en venneanmodning på Facebook fra de to podere, efter hun havde været forbi testcentret, selvom hun ikke havde oplyst sit navn til dem.
Det skriver JyskeVestkysten, der har fået kendskab til sagen gennem en aktindsigt hos Datatilsynet.
Poderne var værnepligtige ved Beredsskabsstyrelsen og var på opgave med Region Syddanmarks mobiltest-enhed i Kolding 14. juli 2020.
I rapporten står der, at de to podere enten må have læst kvindens navn på hendes sygesikringskort eller i det system, som kvindens prøve er registeret i.
De to værnepligtige får nu ikke længere lov til at arbejde som podere, ligesom de heller ikke får lignende arbejdsopgaver i fremtiden.
Beredskabsstyrelsen ønsker ikke at kommentere sagen til JyskeVestkysten.
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Lyt til Ekstra Bladets nye krimi-podcast 'Afhørt' her: