Ups! Mand futter sin mors baghave af

Se hvorfor det er en dum idé at bruge benzin på grillen herunder

Se Aarons grill-brøler her. Video: AP/Caters.

Der var lagt op til en hyggelig eftermiddag, da australske Debbie Packer 4. november fik besøg af sønnen Aaron, som foreslog at tænde op i grillen til hele familien.

Desværre havde ingen lært Aaron om de grundlæggende sikkerhedsregler ved brug af åben ild, så den hyggelige eftermiddag tog en dramatisk drejning, da Aaron besluttede at få gang i grillkullene ved at hælde lidt benzin direkte fra en dunk på den åbne ild, beretter Caters News.

Det gik præcis som man kunne forvente, og da benzindunken var ved at antænde, skyndte Aaron at smide den fra sig, med et ganske forudsigeligt resultat.

På få sekunder stod store dele af haven nemlig i lys lue, og en lettere panisk Aaron fik travl med at tage benene på nakken.

Den lettere komiske situation blev filmet af et familiemedlem, og med over 700.000 visninger på sociale medier har Aarons grill-brøler nu spredt sig sig næsten lige så hurtigt som flammerne i haven.

- Jeg er fuldstændig målløs over hvor gange det er blevet set, udtaler Debbie Packer.

Heldigvis lykkedes det at slukke flammerne uden nogen kom til skade, og familien kunne derefter nyde deres grillede mad sammen.

18 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere