Ups! Taber vodka for 10.000 kroner på dansk natklub

Uheldig gæst på natklub i Silkeborg smadrede 10.000 kroners luksusvodka. Se natklubbens overvågningsvideo fra episoden herunder

Der var drukket under en halv liter af flasken, da han tabte den, fortæller indehaver Knud Christensen. Se det dyre uheld her. (Overvågningsvideo - den uheldige natklub-gæst er indforstået med, at Ekstra Bladet bringer den)

En uheldig gæst på den silkeborgensiske natklub Villa er lige nu et stort hit på Facebook, hvor hans uheld med en dyr flaske luksusvodka indtil videre er blevet set 45.000 gange.

I natklubbens overvågningsvideo kan man se, hvordan han taber en flaske vodka til den nette sum af 10.000 kroner på gulvet - en flaske han vel at mærke ikke selv har betalt for. Det havde hans kammerat nemlig gjort.

- De var en mindre flok venner i byen, og en af kammeraterne vil give den gas, så han køber en seks liters flaske Ciroc til 10.000 kroner, fortæller Knud Christensen, indehaver af Villa, da Ekstra Bladet fanger ham på telefonen.

- Ham, der købte flasken, havde været væk i 10-15 minutter for at ryge, og i mellemtiden ville hans ven så give en omgang. Videoen siger vist resten, lyder det fra indehaveren, som selv stod i baren da uheldet skete.

Trods det dyre uheld var aftenen ikke ødelagt for de feststemte venner, der er stamgæster på stedet, oplyser Knud Christensen.

- Kammeraten tog det pænt. Jeg tog en snak med dem for at sikre mig, at der ikke var dårlig stemning, og så købte de en mindre flaske bagefter, siger indehaveren.

- De havde en god aften alligevel, afslutter han.

Den uheldige natklub-gæst er indforstået med, at Ekstra Bladet bringer videoen og historien.

Her snubler en dreng på et museum i Taiwan og slår hul på et million-maleri. I det perspektiv er en flaske vodka til 10.000 kroner alligevel et relativt lille uheld.

Her sker uheldet, hvor drengen rammer maleriet og stikker hånden gennem det. Udland - 25. aug. 2015 - kl. 13:43 Ups! Her snubler dreng og slår hul i million-maleri

77 kommentarer
Vis kommentarer