Annonce:
Annonce:

Urolige for fremtiden: - Det er meget voldsomt

Nogle boligejere skal finde yderligere 6400 kroner frem om måneden for at klare renteudgifterne. De voldsomme prisstigninger i samfundet smitter af på danskernes syn på fremtiden

Boligejere er nervøse for fremtiden. Foto: Michael Hansen/Ritzau Scanpix
Boligejere er nervøse for fremtiden. Foto: Michael Hansen/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Samfund

Krig i Ukraine, stigende boligrenter og priseksplosioner på energi og fødevarer.

Kriserne står i kø for tiden, og det kan mærkes på danskerne, der ser markant mindre positivt på fremtiden end for blot få år siden.

Det er især bekymringer om privatøkonomien, der får de danske forbrugere til at rive sig i håret.

Artiklen fortsætter under videoen ...

Ekstra Bladet har tidligere undersøgt, hvordan Lurpak-smør kunne koste op mod 33 kroner.

Rentechok
Over for pensionsgiganten PFA tilkendergiver 3000 kunder nemlig, at de i stigende grad er nervøse for fremtiden, fortæller privatøkonom Camilla Schjølin Poulsen:

Annonce:

- Vi står i en ny privatøkonomisk virkelighed, som har ramt mange danskere virkelig hårdt. Den stigende inflation, som blev forstærket af krigen i Ukraine, har betydet, at helt almindelige udgiftsposter som for eksempel el, varme, benzin og dagligvarekøb er steget markant. Samtidig står mange med et reelt rentechok på deres gæld. Skal man for eksempel refinansiere et afdragsfrit F3-lån på tre millioner til april, så skal man finde cirke 6.400 kroner mere månedligt efter skat. Det er meget voldsomt, siger hun.

Kunderne er blevet bedt om at angive, hvor lyst de ser på den nærmeste fremtid på en skala fra 1 til 100. Og de seneste kvartaler er tendensen klar.

Mens der blev set lyst på den nærmeste fremtid i tredje kvartal 2021, og kundernes optimisme fik scoren 72, er den nu dalet markant, så de adspurgte kunder i årets første måneder kun vurderer fremtidsudsigterne til karakteren 60.

FAKTA: Sådan smitter renten hos ECB af på Danmark

Selv om Den Europæiske Centralbank (ECB) kun er centralbank for de lande, der bruger euro, smitter dens beslutninger også af på Danmark.

Torsdag hævede ECB renten med yderligere 0,50 procentpoint til 3,0 procent. Det er sjette stigning i træk.

Klokken 17 forventes Nationalbanken at hæve renten tilsvarende 0,50 procentpoint.

Læs her, hvorfor renten hæves:

* ECB's opgave er at sikre stabile priser. Målet er en inflation på to procent, men aktuelt er inflationen langt højere.

* ECB hæver derfor renten for udlån til forretningsbanker for at gøre det dyrere at låne pengene og mere attraktivt at spare op, så forbruget - forhåbentligt - stilner af, og inflationen dæmpes.

* Renteændringen smitter af på Danmark, da vi har fastkurspolitik for kronen i forhold til euroen, så den altid koster cirka 7,5 kroner.

* For at sikre det er Nationalbanken nødt til at lægge sin rente tæt på den, som er i ECB, da forskellen mellem renterne er af vigtig betydning.

* Hvis renten i Nationalbanken for eksempel er markant højere end i ECB, vil det være mere attraktivt at købe kroner i stedet for euro, og det vil betyde, at kronen vil stige i kurs og risikere at komme ud af det spænd, den skal være i.

* En renteændring drypper videre til danskerne, da renten på bankkontoen er delvist styret af renten hos Nationalbanken, der er bankernes bank. Det er dog i sidste ende den enkelte bank, som bestemmer kundens rente.

* Renteændringer har også betydning for boliglånene - særligt de variabelt forrentede realkreditlån, som mange boligejere har.

* Det skyldes, at pengene til lånene hentes på de internationale finansielle markeder, hvor investorer stiller dem til rådighed.

* De prøver at få det største afkast, og hvis renten bliver højere i eurozonen, bliver det mere attraktivt at flytte pengene derover. Renterne på de danske boliglån følger derfor med, så investorerne vil kaste penge i dem.

Kilder: ECB og Ritzau.

Rammer udsatte grupper
Ekstra Bladet har tidligere beskrevet, hvordan netop rentestigninger ventes at ramme 275.000 danskere i 2023.

Men derudover står andre og mere sårbare grupper også til at blive berørt af de voldsomme prisstigninger, lyder det fra Camilla Schjølin Poulsen:

Annonce:

- Desværre rammer den høje inflation særligt de grupper i samfundet, som i forvejen har mindst. Det kan for eksempel være studerende, de fattigste af pensionisterne samt dem med lavtlønsjob. De har nemlig sjældent mulighed for at lægge til side hver måned og har derfor ikke noget økonomisk fedt at tære på. Mange af dem må derfor foretage nogle hårde prioriteringer i øjeblikket.

Tårnhøj inflation
I februar blev inflationen i Danmark opgjort til at være 8,3 procent sammenlignet med samme måned sidste år.

Det er primært aftagende gaspriser, der får inflationen til at falde.

Det viser et EU-harmoniseret forbrugerprisindeks, som Danmarks Statistik har offentliggjort onsdag morgen.

Det nuværende renteniveau er dog det højeste i Danmark siden 2009.

De gode rentetider er altså forbi, og hvis du har et variabelt realkreditlån, er der god grund til at tænke i holdbare løsninger. Læs her, hvad du kan gøre.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Vi kan li' 'røvhuller' på skærmen
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: