USA godkender Viagra til kvinder

Amerikanske sundhedsmyndigheder ventes at godkende pille, der skal afhjælpe manglende sexlyst hos kvinder

Potensmedicin kan nu også fåes til kvinder. (Foto: Daniel Roland/AP)
Potensmedicin kan nu også fåes til kvinder. (Foto: Daniel Roland/AP)

Et lægemiddel, der har fået tilnavnet 'Viagra til kvinder' er torsdag blevet blåstemplet af et ekspertpanel under de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA.

Lægemidlet med det aktive stof flibanserin er tiltænkt som behandling af kvinder, der lider af manglende sexlyst.

18 medlemmer af FDA-panelet stemte for at anbefale en godkendelse af midlet, men kun på betingelse af en række krav.

For eksempel skal læger, der udskriver pillen, være særligt certificerede, og der skal gennemføres ekstra studier af bivirkninger og risici, efter at midlet er kommet på markedet.

Seks panelmedlemmer stemte imod anbefalingen.

Mange sexproblemer løses bedst ved, at man ser på hele livssituationen, mener sexologen. (Foto: shutterstock.com) Sexperterne Piller er ikke løsningen på dine sexproblemer

Pillen, der produceres af medicinalselskabet Sprout, har ifølge FDA-eksperterne kun begrænsede fordele, men kan for nogle kvinder give mening at tage.

Bivirkningerne er derimod mange og kan blandt andet være pludselige besvimelser og lavt blodtryk, lyder det. Flibanserin blev oprindeligt udviklet som antidepressiv medicin.

I flere måneder har Sprout udført lobbyarbejde for at få FDA-godkendelse i hus.

Selskabet har fået opbakning fra kvindesagsforkæmpere, der har beskyldt FDA-panelet for at være kønsdiskriminerende, eftersom agenturet godkendte erektionsmidlet Viagra til mænd for år tilbage.

Eksperterne afviser anklagerne og siger, at de er oprigtigt bekymret for, at personer, der indtager pillen, for eksempel besvimer bag rattet og forårsager død og skade på sig selv og andre personer i trafikken.

I forsøg, hvor kvinder har taget sexlystpillen, har de haft omkring én ekstra tilfredsstillende seksuel oplevelse om måneden i forhold til udgangspunktet, der var to til tre tilfredsstillende seksuelle oplevelser hver måned.

FDA er ikke tvunget til at følge det rådgivende panels anbefaling, men gør det for det meste.

Store medicinalselskaber som Pfizer og Procter and Gambler har tidligere opgivet forsøg på at udvikle en kvindelig udgave af Viagra.

FDA-panelet har to gange tidligere afvist ansøgninger om at markedsføre produktet.

Sex & samliv Sexpille til kvinder skuffer

Det amerikanske medicinalfirma Sprout hævder, at deres flibanserin-pille kan give kvinder mere lyst til sex. Den amerikanske lægemiddelstyrelse efterlyser mere dokumentation (Foto: AP) Sundhed Her er pillen, der kan øge kvinders sexlyst

Våd drøm: Date rape kan få en helt ny betydning, hvis du bare kan smøre din kæreste ind i testosterongel for at gøre hende lysten. (Foto: colourbox.com) Sex & samliv Sexgel til kvinder et skridt nærmere dig

SEXPERT-TV: Så vild bliver sexpillen til kvinder

2 kommentarer
Vis kommentarer