USA hæver grænsen for at købe cigaretter til 21 år

Den nye, amerikanske lov træder i kraft øjeblikkeligt

Foto: Miriam Dalsgaard/POLFOTO
Foto: Miriam Dalsgaard/POLFOTO

En ny lov gør det ulovligt for unge under 21 at købe cigaretter i USA. Loven omfatter også cigarer og e-cigaretter.

Det er en kendsgerning, efter præsident Donald Trump i sidste uge skrev under på loven som en del af en række lovændringer, der har til sigte at skabe stor økonomisk gevinst.

Det skriver blandt andre CNN.

Den amerikanske præsident skriver om tiltaget samt de andre, han har skrevet under på, i følgende tweet:

Adskillige amerikanske senatorer har længe presset på for at få loven til at blive en realitet. Blandt andre Mitt Romney fra Utah, Mitch McConnell fra Kentucky og Todd Young fra Indiana er blandt senatorerne, der har presset på.

De mange senatorer har lykkes med projektet ved at lade loven indgå i en række af 'skal-gennemføres'-love ('must-pass' heddet det) for at regeringen ikke skulle lukke ned.

Flere stater har gjort det
Det er en stor sundhedsnyhed i det amerikanske, men i forvejen har flere stater indført netop den aldersgrænse for køb af tobak.

I alt har 19 stater indført grænsen, herunder blandt andre Californien, Hawaii, New York, Texas og Washington.

Trump har tidligere udtrykt ønske om at indføre loven.

- Vi er nødt til at tage os af vores børn, så vi kommer til at få en aldersgrænse på 21 eller der omkring, sagde han tilbage i november.

Offentliggørelsen kommer, mens bekymringerne stiger i det amerikanske over unges stigende forbrug af e-cigaretter og dertil førende lungeskader.

130 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere