USA registrerer næsten 58.000 smittetilfælde på et døgn

Det seneste døgn er yderligere 728 mennesker med coronavirus døde i USA, mens 57.683 er bekræftet smittet

Strandene i Los Angeles er lukket i Foruth of July-weekenden, hvor mange amerikanere har fri, for at bremse spredningen af coronavirus. Foto: Frederic J. Brown/Ritzau Scanpix
Strandene i Los Angeles er lukket i Foruth of July-weekenden, hvor mange amerikanere har fri, for at bremse spredningen af coronavirus. Foto: Frederic J. Brown/Ritzau Scanpix
Følg Samfund

For tredje dag i træk registrerer USA det højeste antal smittede med coronavirus på et døgn.

Fredag er der således bekræftet 57.683 nye tilfælde, viser tal fra Johns Hopkins University ifølge nyhedsbureauet AFP.

Siden pandemien nåede til USA, har landet registreret knap 2,8 millioner personer smittet med coronavirus.

Fra torsdag aften til fredag aften lokal tid er yderligere 728 mennesker med coronavirus døde i USA. Det bringer det samlede antal døde som følge af virusset op på 129.405 i landet, viser tallene.

For tiden er det især USA's sydlige og vestlige delstater, der oplever en stigning i antallet af smittetilfælde.

Nyhedsbureauet Reuters laver sin egen opgørelse over antallet af smittede i USA. Her viser tallene lidt noget andet. Nemlig at der fredag er registreret knap 53.500 nye smittetilfælde det seneste døgn.

Det er lidt færre end torsdag, hvor Reuters registrerede 54.879 nye smittetilfælde på et døgn.

Reuters påpeger samtidig, at særligt delstaterne North Carolina, South Carolina, Tennessee, Alaska, Missouri, Idaho og Alabama er hårdt ramt.

De nye tal fra Reuters og AFP kommer forud for fejringen af USA's uafhængighedsdag 4. juli, hvor massevis af amerikanere normalt stimler sammen.

For bare to uger siden registrerede USA omkring 22.000 nye smittetilfælde om dagen. De seneste dage har tallet ligget over 50.000.

Samtidig er antallet af nye smittetilfælde steget i 37 ud af 50 delstater i løbet af de seneste par uger.

Tidligere på ugen advarede den amerikanske regerings øverste sundhedsrådgiver, Anthony Fauci, om, at det daglige antal smittede i USA snart kan ramme 100.000, hvis ikke der bliver indført nationale tiltag for at bremse spredningen.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Nej Lars, dansk politik har ikke brug for dig – det er omvendt