USA sætter Johnson & Johnsons coronavaccine på pause

Johnson & Johnsons coronavaccine er omgående blevet suspenderet i USA

I Danmark har man sat AstraZeneca-vaccinen i bero 11. marts, da man ligeledes noterede blodpropper i forbindelse med vaccinen.

Den amerikanske sundhedsmyndighed FDA sætter vaccineproducenten Johnson & Johnson på pause, efter der er noteret blodpropper i forbindelse med vaccinen.

Det skriver New York Times, og FDA har efterfølgende bekræftet på twitter, at en pause anbefales.

Myndighederne har suspenderet vaccinen omgående, og det sker samtidig med, at Danmark står til at modtage selskabets vaccine i denne uge. Der er bestilt 8,2 millioner doser til Danmark.

Beslutningen kommer, efter at en række patienter har fået blodpropper efter at have modtaget vaccinen. Der har udelukkende været tale om kvinder i alderen 18-48 år, skriver New York Times.

En kvinde er død, og en er indlagt på intensiv, lyder det fra myndighederne ifølge avisen.

Med Johnson & Johnson-vaccinen skal patienterne kun have én vaccine modsat de øvrige vacciner, der er på markedet.

Problemerne med vaccinen kommer i kølvandet på, at AstraZeneca er sat på pause i en række lande herunder Danmark, efter en række personer har fået blodpropper i forbindelse med at have modtaget vaccinen.

Opdateres ...