USA vil udvikle ny type atombombe

Ny amerikansk atomstrategi peger på, at truslen fra Rusland er steget. Derfor skal USA's arsenal moderniseres

USA vil modernisere sit atomarsenal ved blandt andet at udvikle en ny og mindre atombombe, der er beregnet til at blive brugt på en slagmark.

Det viser den nye atomstrategi, der er blevet offentliggjort fredag.

De nye tiltag kommer ifølge det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, som et modsvar på en stigende trussel fra primært Rusland.

- Dette er et svar på Ruslands udvidelse af sin kapacitet og landets strategi og doktrin, skriver forsvarsminister Jim Mattis.

- Denne udvikling - sammenkoblet med Ruslands annektering af Krim-halvøen og atomtrusler mod vores allierede - markerer Moskvas tilbagevenden til et forsøg på at blive stormagt, lyder det videre.

Strategien, der senest blev opdateret i 2010, peger også på truslen fra Nordkorea, Iran og Kina, men fokuserer altså primært på Rusland.

81 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere