Usædvanlig 'mini-tornado' ved dansk by

Ved kysten langs Hornbæk Strand har man torsdag kunnet se enorm skypumpe ude over havet

Skypumpe over havet ved Nordsjælland. Privatfoto
Skypumpe over havet ved Nordsjælland. Privatfoto

Regnen er væltet ned over store dele af landet torsdag, hvor også lyn og tordenskrald har præget det voldsomme vejrbillede.

I Nordsjælland har uvejret især raset med flere kraftige skybrud, men der har dog været få øjeblikke med tørvejr og skiftende vindforhold.

Netop de skiftende vejrforhold har ud på eftermiddagen skabt et unikt vejrfænomen ved kysten ud for Hornbæk. Her kunne man nemlig opleve en såkaldt mini-tornado, som vagthavende ved DMI Frank Nielsen også kalder en såkaldt skypumpe.

- De er dog langtfra så voldsomme som dem, man ser i eksempelvis USA. I Danmark opstår de ofte ud over havet. Det kræver, at luften er ustabil, og at vejret er præget af kraftige byger og tordenvejr, som vi har set i dag, siger han og fortsætter:

- I det hul, som opstår mellem bygerne, kan der opstå specielle vindforhold, hvor der bliver dannet hvirvler, og de kan så rejse sig og hænge fast under skyen, så vi får sådan en skypumpe, forklarer Frank Nielsen til Ekstra Bladet.

Privatfoto
Privatfoto

Han understreger, at en skypumpe kun kan opstå i meget få situationer.

- Det kræver varmt havvand og byger i luften. Så må det ikke blæse alt for meget ved havoverfladen, mens der skal være mere vind i skiftende retning længere over havets overflade. 

Privatfoto
Privatfoto
 

Trold i æske
DMI bliver hyppigt kontaktet af danskere, som sender billeder ind af diverse mærkværdige vejrfænomer. Disse kan især opstå, når vejret er omskifteligt med mange regnbyger, som det har været de seneste dage, lyder det.

- Byger er en slags vejrets 'trold i æske'. De kan dukke op ud af det blå, levere en måneds nedbør på en time og så forsvinde lige så hurtigt, som de kom, forklarer DMI's beredskabschef, meteorolog Knud-Jacob Simonsen.

14 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere