Usædvanlig varme på vej: Her skinner solen mest

Ifølge DMI kan vi se frem til forårsvejr i de kommende uger med temperaturer, der er usædvanligt høje for årstiden

Se hele månedsprognosen her.

Vinteren har indtil videre vist sig fra sin mildere side, og det tyder på, at den tendens fortsætter.

Ifølge DMI kan vi nemlig forvente lunere temperaturer og mere sol den kommende måneds tid.

- Der er gode chancer for, at vi får nogle dage i alle ugerne faktisk, hvor vi får solskin og mildt vejr, siger Lisette Grenbom fra DMI.

Uden at det blive decideret varmt, så rammer vi faktisk temperaturer, der er usædvanligt høje for årstiden.

- Vi får tocifrede varmegrader. Det er en del varmere end den normale temperatur for årstiden, cirka tre grader varmere, siger Lisette Grenbom.

Det er dog ikke alle danskere, der er lige heldige.

- Jeg tror primært, den sydlige del af Danmark får mere sol end den nordlige del. Det er et højtryk, der ligger syd for os og presser sig op over den sydlige del af landet.

Risiko for tåge
Det varme vejr har også en negativ side for bilister og andre trafikanter.

Normalt ser vi meget tåge i forårsmånederne marts og april, men grundet de højere temperaturer i februar, så er der øget risiko for tåge allerede i denne måned.

- Det bliver ikke kun i de tidlige morgentimer men også i dag- og aftentimerne, siger Lisette Grenbom.

Få hele vejrudsigten for den kommende måned og hør, hvor der er størst chance for solrigt forårsvejr  i videoen øverst i artiklen.

Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen