Usædvanligt vejrfænomen: Derfor er vandet væk

Der er meget lav vandstand i de danske farvande i dag. Det skyldes usædvanlige vindforhold, som holder på vandet ude i Nordsøen

Billedet her er taget ved Vordingborg torsdag eftermiddag. Det viser tydeligt, at vandstanden ikke er, som den plejer at være. Foto: Per Rasmussen
Billedet her er taget ved Vordingborg torsdag eftermiddag. Det viser tydeligt, at vandstanden ikke er, som den plejer at være. Foto: Per Rasmussen

Man har skullet spejde meget langt efter vandet ved de danske kyster i dag.

Mange steder i Danmark har vandstanden således været en meter under normalen, og det har fået skibe og dyr til at sukke efter vand.

Et af de steder, hvor den usædvanlige lave vandstand har skabt problemer, er i Sejerø Bugt, der ligger i Kattegat mellem Sjællands Odde og Røsnæs.

- Det er en kombination af meget lav vandstand og en dårlig vind fra sydøstlig retning, der gør, at færgen til Sejerø ikke kan sejle. Jeg har fået at vide af min chefskipper, at vandstanden er halvanden meter under normalstanden derude, fortæller overfartsleder Rune Karstoft Nilsson til Ekstra Bladet.

Den lille færge, som forbinder Sejerø med Sjælland, kan nemlig ikke sejle torsdag aften. Derfor er beboerne på den 11 kilometer lange ø overladt til sig selv, da færgen er den eneste forbindelse til fastlandet.

Hvordan bliver vejret i december? Få svaret fra DMI her

Akut tilfælde
Torsdag formiddag sejlede færgen godt nok til Sejerø, men det var i et helt akut tilfælde, da der skulle transporteres livsvigtig medicin til øen.

- Det er en faglig vurdering, der gør, om vi tager passagerer med eller ej. Hvis vi tager passagerer med, så er det et sikkerhedsniveau, har vi ikke nogen med, så er det et andet sikkerhedsniveau. Personalet vurderede, at de godt kunne sejle over med medicinen, men at de ikke kunne have passagerer med. Det er en beslutning, som jeg bakker op om, forklarer Rune Karstoft Nilsson.

Hvis vejret vil, så skulle der gerne være en færgeforbindelse mellem Sejerø og Sjælland igen fra fredag morgen.

- Hvis vejrudsigten holder, så regner vi med at kunne genoptage færgeoverfarten fra fredag morgen. Det vil være besætningen, som tager en faglig beslutning om, hvorvidt der kan sejles. Vi forventer, at vinden aftager, så vi kan komme ind i færgelejet og sejle med passagerer igen, siger Rune Karstoft Nilsson.

Artiklen fortsætter under billedet.

En lille krabbe ved Vordingborg nåede ikke at komme med vandet ud, da det valgte at søge vest på. Foto: Per Rasmussen
En lille krabbe ved Vordingborg nåede ikke at komme med vandet ud, da det valgte at søge vest på. Foto: Per Rasmussen

Derfor er vandet væk
Manglen på havvand skyldes, at der i flere dage har hersket en god østenvind over Danmark, og det har blæst vandet ud i Nordsøen. Derfor har der været lav vandstand i Østersøen, de indre danske farvande og Kattegat.

Den kraftige blæst, man har mærket over Danmark hele torsdagen, er kommet fra sydlige retninger og ikke vestfra. Normalt kommer så kraftig en vind vestfra, hvor den skubber vandet tilbage ind i de danske farvande.

Derfor er der ikke kommet vand tilbage i de danske farvande, da det stadig gemmer sig ude i Nordsøen.

Det forklarer DMI.

1999 tager rekorden
Det er ikke hver dag, at der er så lave vandstande i Danmark, men det er ikke hvert år, man kan opleve, at det er så lavt.

Den laveste vandstand, der er målt herhjemme, var på under to meter. Det var i forbindelse med orkanen i december i 1999.

Savner man de normale vandstande, og sin færgeforbindelse, så skulle vandstanden gerne i løbet af torsdagen begynde at hæve sig, og det vil fortsætte frem til engang fredag.

kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen