Usædvanligt vejrfænomen rammer Danmark

Et usædvanligt vejrfænomen langt fra jordens overflade kan være årsagen til, at en massiv kulde rammer Danmark i næste uge

Stratofærisk opvarmning og øpolar vortex split' er næppe to ord, der siger danskerne ret meget.

Men i den kommende uge kan netop de to ting få stor betydning for vejret i Danmark.

Ekstra Bladet har talt med DMI, der fortæller, at det godt kunne tyde på, at stratofærisk opvarmning og polar vortex split er årsagen til, at vi får det ekstremt kolde vejr i næste uge.

- Det bliver koldere og koldere, og det skyldes, at der er den her hvirvel (vortex red.), der står og blæser kold luft rundt om Nordpolen og Sydpolen. Den er der sket en splittelse af, og det gør, at vi får det her kuldefrembrud i næste uge, siger vagthavende meteorolog hos DMI Jane Hansen til Ekstra Bladet.

Og hvad betyder alt det her så på normal dansk?

Ifølge Jane Hansen sker der to forskellige ting. Normalt har vi et strømningsmønster, hvor vinden kommer fra vest og blæser mod øst, mens vortex ved Sydpolen og Nordpolen blæser den anden vej.

- Men nu får vi den her splitning, fordi der kommer varme op nedefra, og så bliver luftstrømmen fra øst mod vest svagere. Det sender også varm luft op imellem hvirvlen, og så bliver den splittet. Det betyder, at modstrømmen også bliver svækket i den kommende tid, og så bliver den normale vestlige strømning forvandlet til en østlig strømning ved overfladen, siger Jane Hansen til Ekstra Bladet.

Og da det er rigtig, rigtig koldt i Rusland og andre steder i Østeuropa, så får vi også 'glæden' af det i Danmark.

- Kulden kommer, fordi det er derover, at det er koldt. Det er ikke fordi, at vi får kold luft ned fra højden. Det skyldes derimod, at strømningsmønsteret påvirker nedad, og det gør, at strømningsmønstret ved overfladen ændrer sig, og så får vi lige pludselig vinden et andet sted fra, siger Janen Hansen til Ekstra Bladet.

Samtidig oplyser hun, at det ikke er unormalt, at vi har østenvind, men det er usædvanligt, at det bliver så koldt.

Se her, hvordan en 'polar vortex split' bliver skabt

Sne og kulde
Onsdag fortalte vagthavende meteorolog Frank Nielsen, at vejret næppe kommer til at sætte kulderekord, men der kommer en meget ubehagelig vind fra Sibirien og Rusland ned over landet. Derfor kan det nogle steder komme til at føles som minus 20 grader.

Og det ser stadig sådan ud.

- Det er helt korrekt, at det bliver virkelig koldt i næste uge. Der kan også meget sne på østvendte kyster, hvor der kan komme store mængder sne. Det bliver ikke snestorm, men på eksempelvis Bornholm, Møn og Falster kan de få meget sne over lang tid, siger Jane Hansen til Ekstra Bladet.

Bygerne bliver skabt, når den kulde luft rammer havene, så den bliver varmet op af det relativt varme vand.

- Det er også derfor, at kystene vil være mest udsatte. De ligger jo i sagens natur tættest på det varme vand. Jeg kan ikke udelukke, at der kommer meget sne, siger Jane Hansen

DMI følger løbende de nye prognoser, og vi følger naturligvis også med på Ekstra Bladet.

 

49 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere