USA's Brostrøm dybt frustreret: Seriøst, hvad skal jeg gøre?

I et stort interview fortæller USA's svar på Søren Brostrøm, Dr. Fauci, om sine frustrationer. Præsidenten er svær at arbejde med

USA er gået i krig mod coronavirus. Video: AP, Ritzau Scanpix, Reuters. Redigering: Signe Skov.

Et hav af fyringer gennem tiden vidner om, at Donald Trump kan være en svær mand at arbejde sammen med.

Og det gælder tilsyneladende også midt i en krisetid.

I et stort og meget ærligt interview med magasinet Science fortæller direktør for National Institute of Allergy and Infectious Diseases, Dr. Anthony Fauci, om sin udfordringer.

Særligt med en ting:

Donald Trump og resten af Det Hvide Hus lytter ikke altid til fakta.

- Når du har med Det Hvide Hus at gøre, så skal du nogle gange sige tingene en, to, tre og fire gange, og så sker det. Men jeg bliver ved med at skubbe på, siger Anthony Fauci.

Artiklen fortsætter under billedet ...

En frustreret Dr. Fauci ser til bag Donald Trump på en af de mange pressemøder. Fauci har foreslået video-pressemøder fremover for at undgå tæt kontakt, men det afviser præsidenten. Foto: Ritzau Scanpix
En frustreret Dr. Fauci ser til bag Donald Trump på en af de mange pressemøder. Fauci har foreslået video-pressemøder fremover for at undgå tæt kontakt, men det afviser præsidenten. Foto: Ritzau Scanpix

- Hvad skal jeg gøre?
Derudover bliver han spurgt ind til, at Donald Trump har sagt, at han havde ønsket Kina havde advaret USA tre-fire måneder før 2. februar, hvor præsidenten indførte rejseforbud til og fra Kina.

Problemet er bare, at Kina først registrerede det første tilfælde i slutningen af december, så det stemmer ikke overens med fakta.

- Jeg ved det, men hvad vil I have mig til at gøre. Seriøst, Jon, (navnet på journalisten red.) lad os være ærlige. Hvad vil ud have, at jeg skal gøre?, siger han desperat.

Dr. Fauci blev for alvor verdenskendt på et pressemøde, hvor han stod bag Donald Trump.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix

Samfund - 25. mar. 2020 - kl. 06:32 USA enige om corona-krisepakke til knap 2000 milliarder dollars

Se også: Guvernør: Virus rammer New York som et ustoppeligt tog

Græmmede sig
Her så direktøren for National Institute of Allergy and Infectious Diseases mildest talt fortørnet ud, over de ting som Donald Trump sagde.

Det ønsker han dog ikke at kommentere.

Han fortæller dog, at han forsøger at advare præsidenten mod at sige forkerte ting efter hvert pressemøde.

Han har dog ikke mulighed for at hoppe ind foran Donald Trump og tage mikrofonen fra ham.

I skrivende stund er der 55.225 bekræftede smittetilfælde i USA, mens 802 er døde. 15.597 er bekræftet smittede alene i New York. Det forventes, at der er et meget stort mørketal.

Samtidig fortæller talskvinde i WHO Margaret Harris, at USA har potentiale til at blive epicentrum for coronavirusset.

Guvernører i en lang række delstater har sendt en tredjedel af befolkningen i landet hjem og sat en stopper for store dele af forretningslivet.

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix

293 kommentarer
Vis kommentarer