USA's førstedame hængt ud som escortpige: Kræver én milliard kr. i erstatning

Melania Trump fortsætter sit søgsmål mod britisk medie og blogger - uagtet hendes nye rolle som førstedame

Forsiden af et andet magasin, GQ Magazine, for 15 år siden med Melania Trump. (Foto: GQ)
Forsiden af et andet magasin, GQ Magazine, for 15 år siden med Melania Trump. (Foto: GQ)

I dag fortsætter den spektakulære sag mellem Daily Mail Online, en blogger og den nye amerikanske førstedame, Melania Trump.

Den tidligere supermodels nye rolle har ikke fået hende til at slå bremserne i. Hun sagsøger stadig mediet og bloggeren for 150 millioner dollars svarende til svimlende 1.045.000.000 kroner.

Søgsmålet blev indgivet i september sidste år ved en domstol i Maryland, og det er rettet mod britiske Mail Media og Webster G. Tarpley, der er forfatteren bag en blog.

- De anklagede fremkom med adskillige erklæringer om fru Trump, som er 100 procent falske og utroligt skadende for hendes personlige og professionelle rygte, sagde hendes advokat Charles Harder dengang.

- De anklagede spredte deres løgne til millioner af mennesker over hele USA og resten af verden.

Se Melanias forvandling fra date til førstedame. (Foto: AP)

Saftige fortid
Melania Trump har tidligere optrådt som nøgenmodel, og det var med det afsæt, at Daily Mail 20. august skrev en artikel med titlen:

'Nøgenbilleder og nogle foruroligende spørgsmål om visa, der ikke vil gå væk: Donald Trumps slovenske kones meget saftige fortid'.

Her skrev Daily Mail, at Melania havde arbejdet som 'call girl' i Milano i Italien i 1990'erne. Avisen trak senere historien tilbage og skrev, at de ikke havde haft til hensigt at antyde, at Melania Trump havde arbejdet som escortpige i 'sexindustrien'.

Luksus-luder
På samme måde trakt bloggeren Tarpley også sine beskyldninger om, at hun arbejdede som prostitueret i New York, tilbage.

- Det er velkendt, at Melania ikke arbejdede som model, men som luksus escort-pige, skrev han i blogindlægget.

Melania og Donald Trump på konventet, der officielt nominerede forretningsmanden til præsident-kandidat. Polfoto Intl. kendte - 31. jul. 2016 - kl. 12:01 Se nye nøgen-foto af fru Trump

Svært at vinde
I december, før Melania blev USA's førstedame, mødte hun op i retten til en høring i sagen. Det var ikke et krav, at den tidligere supermodel mødte op, men det beviste ifølge flere medier hendes ønsker om at gå hele vejen i sagen.

Her mødte hun dommeren og forsvarerne i Montgomery County Circuit Court in Rockville i Maryland.

Ifølge CBS News er det ikke normalt at troppe op til den type høringer. Her noterer mediet også, hvor svært det er at vinde denne type sager, når man er USA's førstedame.

Billede fra 2006, længe før Trump gik ind i politik. Her ses parret til Time magazine's årlige '100 Most Influential People' i New York. (AP Photo/John Smock, File)
Billede fra 2006, længe før Trump gik ind i politik. Her ses parret til Time magazine's årlige '100 Most Influential People' i New York. (AP Photo/John Smock, File)

Se også: Millioner valgte realityshow frem for Trumps hustru

Blå bog: Melania Trump

Melanija Knavs blev født 26. april 1970 i det tidligere Jugoslavien. Hendes familie tilhørte arbejderklassen, og faderen var fabriksarbejder.

Som 17-årig fik hun kontrakt med et italiensk modelbureau. Midt i 1990'erne flyttede hun til USA.

Hun blev gift med Donald Trump i 2005 i Palm Beach, Florida.

I 2006 blev hun amerikansk statsborger.

I marts 2006 fødte hun parrets søn, Barron.

Hun studerede arkitektur og design på universitetet i Ljubljana, og har efter modelkarrieren designet smykker og lavet skønhedsprodukter.

345 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere