Uskyldigt fængslet i 36 år: Her smager han en burger for første gang

Efter at have siddet uskyldigt fængslet siden 1978 var der især én ting, som Michael Hanline glædede sig til

Den 24. november 2014 kunne amerikanske Michael Hanline forlade Ventura County Jail, der ellers havde været hans hjem i 36 år, som en fri mand.

Michael Hanline blev i 1978 dømt for mordet på en biker, men har lige siden fastholdt sin uskyld. Takket være de frivillige i California Innocence Project lykkedes det sidste år at få juridisk oprejsning til Michael Hanline, som dog satte en kedelig rekord inden da. Han opnåede nemlig at blive den længst fængslede uskyldige fange i Californien.

Her forlader Michael Hanline retten som en fri mand efter 36 år bag tremmer.
Her forlader Michael Hanline retten som en fri mand efter 36 år bag tremmer.
 

Nu fortæller California Innocence Project historien om Michael Hanlines løsladelse i en video - hvordan han tog sine første skridt ud i friheden, hans første åndedrag i frihed i 36 år, og ikke mindst hans møde med 'de der burgere fra reklamerne', som Michael Hanline havde set i tv, mens han sad i fængsel.

Burgerreklamerne, Michael Hanline hentyder til, er for burgerkæden Carl's Jr, som også har en enkelt filial i Danmark. Carl's Jr er kendt for reklamer med ganske letpåklædte og veldrejede damer, og har tidligere benyttet den danske supermodel Nina Agdal i deres reklamer.

Artiklen fortsætter under videoen

Her optræder danske Nina Agdal i en reklame for Carl's Jr.

Reklamens magt ser ud til også at virke på indsatte, for i hvert fald havde Michael Hanline efter løsladelsen lyst til en Carl's Jr-burger, selvom han aldrig havde smagt en før. Derfor blev han fluks taget til den nærmeste filial, hvor han fik den største menu på kortet.

Hvordan Michael Hanline reagerede på sin første burger, kan du se over artiklen.

'Han kunne lave en Carl's Jr-reklame' kan man høre en kvinde sige, da Michael Hanline sætter tænderne i burgeren, men i så fald skulle Carl's Jr's PR-afdeling sadle kraftigt om. Hvis der er én ting, som burgerkædens reklamer er kendt for, er det nemlig unge og letpåklædte damer, fremfor aldrende indsatte.

Du kan se flere eksempler på Carl's Jr-reklamer herunder:


Her ses modellen Charlotte McKinney sætte tænderne i en Carl's Jr-burger.


Og her ses multitalentet Jennifer McCarthy reklamere for burgerkæden.

Samfund - 24. jan. 2015 - kl. 08:22 Ekspert: Denne reklame virker ikke

Samfund - 27. jan. 2015 - kl. 20:29 Jo, svulmende bryster virker faktisk

Se også: TV: Nina Agdal i ny saftig burger-reklame  

85 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere