Utålmodige nordmænd: Hvornår styrter det fjeld sammen?

I området omkring Mannen er der et stort ønske om, at fjeldet snart falder sammen, så den usikre situation kan blive afklaret. Men geologerne frygter, at Mannen har stabiliseret sig

Fjeldet 'Mannen' gemmer måske på et større skred, men nordmændene må væbne sig med tålmodighed. (Foto: AP)
Fjeldet 'Mannen' gemmer måske på et større skred, men nordmændene må væbne sig med tålmodighed. (Foto: AP)

Mannen har humørsvingninger.

I området omkring det norske fjeld har politiet evakueret flere hytter og huser, ligesom der er beordret adgansforbud.

Og ifølge norske Dagbladet er der derfor opstået et stort lokalt ønske om, at Mannen snart falder sammen, så situationen igen kan blive normal.

Men geologerne frygter, at nordmændene kommer til at vente lidt endnu.

- Vi er lidt bange for, at det skal stabilisere sig igen, men vi håber, at det har bevæget sig så meget, at der ikke er nogen vej tilbage, siger Lars Blikra Harald til Dagbladet.

Fem huse skyllet væk i Norge - fjeld står stadig

Derfor vil nordmænd ikke sprænge drilsk fjeld

Siden tirsdag er bjergets bevægelse aftaget, og det har en hel enkel forklaring, mener geolog i Åknes og Tafjord beredskabet Einar Anda.

- Bevægelserne nåede sit maksimum tirsdag aften, men det har aftaget i nat. Årsagen er, at der har været betydelig mindre nedbør, mens der nu også er minusgrader i fjeldet. De har også meldt om minusgrader i dagene fremover, og det kan også have en stabiliserende effekt, siger Einar Anda til VG.

Geologerne er stadig sikre på, at Mannen på et tidspunkt falder sammen, men i modsætning til tidligere ønsker de ikke at gætte på, hvornår det sker.

Ingen sprængninger
Selv om geologerne og de norske myndigheder ønsker, at fjeldet snart falder sammen, så udelukker de at sprænge det.

- Den aktive del af Mannen er en del af et mere end hundrede gange større løst fjeldparti. Derfor er det en meget kompliceret opgave, der er forbundet med stor risiko, så der er en generel holdning blandt geologerne i Norge, at det ikke er en løsning at bruge sprængninger, siger Einar Anda til VG.

De norske myndigheder har indkaldt italienske eksperter, der skal hjælpe med at analysere det mystiske bjerg.

Senere i dag ankommer Norges justitsminister Anders Anundsen til området for at for en briefing omkring situationen.

Ekstra Bladet følger sagen...

Sidste nyt fra fjeldet: Geologerne forstår ikke hvad der sker

Ekspert: Derfor styrter det norske fjeld i grus