Utrolig forvandling: Anjas heksedreng er blevet helt menneskelig

Den danske nødhjælpsarbejder Anja Ringgren Lovén fandt i januar tre-årige Hope udmagret og syg på gaden i Nigeria. Nu ligner han en sund og rask dreng

Hope er gået fra kun at veje et par kilo, da han blev fundet, og til at ligne en helt normal dreng på tre år. (Foto: Anja Ringgren Lovén)
Hope er gået fra kun at veje et par kilo, da han blev fundet, og til at ligne en helt normal dreng på tre år. (Foto: Anja Ringgren Lovén)

Den danske nødhjælpsarbejder Anja Ringgren Lovén har vist sig at være lidt af en mirakelmager.

Hun fandt 31. januar den tre-årige nigerianske dreng Hope, der var blevet overladt til sig selv af sin familie, som beskyldte ham for at være heks. Og selv om han på det tidspunkt ikke var andet end skind og ben og var ramt af sygdom, så har Anja Ringgren Lovén og nødhjælpsorganisationens senere hjælp gavnet ham så meget, så han nu har taget adskillige kilo på.

Det viser billeder af drengen, som Anja Ringgren Lovén har lagt ud på sin facebook-profil.

Ekstra Bladet talte for nylig med Anja Ringgren Lovén. Og efter hun stod frem og fortalte om drengen og sit arbejde i Afrika, har flere af verdens største medier henvendt sig til hende. Desuden har historien om Hope bredt sig på de sociale medier, hvor det er væltet ind med henvendelser og hilsener til Anja Ringgren Lovén.

112 - 25. jul. 2015 - kl. 13:02 Dansk stifter af børnehjem: 12 og 13-årig voldtaget foran småpiger

- Det er helt vildt. Jeg bliver bombarderet med mails fra både Chicago Post, Huffington Post og mange andre udenlandske medier i alt fra Brasilien til Schweiz, siger Anja Ringgren Lovén til Ekstra Bladet.

Gav en tår vand
Det var billedet af Anja Ringgren Lovén, som gav Hope en tår vand lige efter, at hun havde fundet ham, som satte lavinen i gang.

Sådan så Hope ud, da Anja Ringgren Lovén 31. januar satte sig på hug og gav ham lidt at drikke. (Privatfoto)
Sådan så Hope ud, da Anja Ringgren Lovén 31. januar satte sig på hug og gav ham lidt at drikke. (Privatfoto)

På kun otte uger ser Hope næsten helt normal ud, og Anja Ringgren Lovén fortæller, at drengen 'virkelig nyder livet nu'.

TIlbage i januar, da Hope blev fundet, havde han i otte måneder gået rundt på må og få og havde levet af affald, som han tilfældigt faldt over.

Lovén bukkede sig ned og gav ham vand fra sin flaske. Derefter svøbte hun den nøgne og forvirrede dreng ind i et tæppe og bragte ham til det nærmeste sygehus, så han kunne blive behandlet for blandt andet børneorm og hudsygdomme.

Se også: Heksebørn på børnehjem: Sådan har de det i dag

Da Hope kom på sygehuset, viste det sig, at det også var nødvendigt at give ham daglige blodtransfusioner, så han kunne få flere røde blodceller ind i kroppen.

Smiler og leger
To dage senere anmodede Anja Ringgren Lovén lokalbefolkningen om hjælp til at betale for medicin til Hope. Pludselig havde hun modtaget mere end fem millioner kroner fra hele verden.

Otte uger senere er Hope slet ikke til at genkende igen. Ud over at hans vægt er øget betydeligt er der taget billeder af ham, hvor han smiler, og hvor han leger med andre børn.

Et nyt foto af Hope viser, at han otte uger senere har fået smilet og appetitten tilbage. (Foto: Anja Ringgren Lovén)
Et nyt foto af Hope viser, at han otte uger senere har fået smilet og appetitten tilbage. (Foto: Anja Ringgren Lovén)

Forleden lagde Anja Ringgren Lovén de nye billeder på facebook og skrev 'som I kan se på billederne, nyder Hope virkelig livet nu og har fået 35 nye brødre og søstre, som ALLE tager sig så godt af ham. De leger med ham, læser med ham og sørger for, at han har det godt og får en masse kærlighed'.

Men hun fortæller også, at Hope lider af hypospadias, som er medfødt og en genetisk defekt, der betyder, at Hopes urinrør slutter et eller andet sted midt på hans tissemand frem for ude på spidsen.

- Lægerne fandt denne medfødte tilstand hos Hope, så i næste uge skal han opereres. Det er en operation, lægerne har lavet mange gange, så Hope skal nok klare det, skriver Lovén.

Forhindrer tortur af børn
Anja Ringgren Lovén har stiftet African Children's Aid Education and Development Foundation for tre år siden for at hjælpe børn, der er blevet betragtet som hekse, og som derfor er blevet afvist eller forsøgt dræbt af deres familier og folk i det lokalområde, de har boet i.

Samfund - 16. feb. 2016 - kl. 10:46 Verdens største medier hiver i danske Anja: Redder hekse-børn fra døden

- Tusinder af børn bliver beskyldt for at være hekse, og vi har både set tortur på børn, døde børn og skræmte børn, skrev hun i januar på facebook og ledsagede sit opslag med billedet af Hope, som hun gave en tår vand.

Det viste sig, at Hope havde flere sygdomme efter at have været overladt til sig selv i otte måneder. (Foto: Anja Ringgren Lovén)
Det viste sig, at Hope havde flere sygdomme efter at have været overladt til sig selv i otte måneder. (Foto: Anja Ringgren Lovén)

- Med alle de penge kan vi - ud over at give Hope den allerbedste behandling - nu også bygge en lægeklinik i det nye område og forhindre endnu flere børn i at blive udsat for tortur, siger hun.

For ikke så længe siden tog hun sammen med sin mand, David Emmanuel Umem, initiativ til at bygge et børnehjem.

I juli blev børnehjemmet stormet af bevæbnede mænd, der plyndrede det og udsatte flere af pigerne for fuldbyrdet voldtægt.

112 - 27. jul. 2015 - kl. 18:02 Voldtaget på Anjas børnehjem: Nu skal de testes for HIV og graviditet

De to ofre var henholdsvis 12 og 13 år, og blev udsat for de bestialske seksuelle overgreb for øjnene af flere af de øvrige børn på børnehjemmet.

Sover med AK47
Anja Ringgren Lovén var ikke selv på børnehjemmet under angrebet, men befandt sig i Aarhus, hvor organisationen styres fra.

Efter det uhyggelige overfald har børnehjemmet fået beskyttelse døgnet rundt af bevæbnede betjente:

- Vi er godt beskyttede nu. Vi har en politimand der ligger og sover på børnehjemmet. Han ligger i rummet ved siden af mig og sover med en AK47, så vi er beskyttet, sagde hun dengang til Ekstra Bladet.

- Vi kan ikke være her uden politibeskyttelse. Det er et barbarisk land, sluttede Anja Ringgren, der dog så lyst på fremtiden for børnehjemmets børn.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen