Utrolig svensk video: Bjørn nedlægger elg

På liv og død - Mikael Wikström fangede på video et usædvanlig voldsomt drama i naturen - advarsel mod stærke billeder

Se optrinnet her. Video: Mikael Wikström

Da ægteparret Mikael og Åsa-Britt Wikström i går i bil var på vej hjem til den lille by Arvidsjaur i det nordlige Sverige, fik de en skræmmende oplevelse, som de aldrig kommer til at glemme. I skovkanten ud til vejen fik de nemlig pludselig øje på en stor aggressiv bjørn, der gik til angreb på en fuldvoksen elg.   

Det skriver flere medier heriblandt SVT, Expressen og Svensk Jakt.

Her går den aggressive bjørn til angreb på elgen. Foto: Mikael Wikström
Her går den aggressive bjørn til angreb på elgen. Foto: Mikael Wikström
 

Mikael Wikström har også lagt den dramatiske video ud på sin Facebook-profil, hvor den naturligvis er gået viralt. På filmen ser man tydeligt, hvordan bjørnen forsøger at dræbe elgen, mens den forsøger at slæbe den store elg ind i skoven.

- Vi så først noget lidt længere fremme på vejen. Og da vi kom nærmere, så vi, at det var bjørn, der angreb en elg, fortæller Mikael Wikström.

Ægteparret stoppede straks bilen og begynde at filme det dramatiske optrin med deres mobiltelefoner. Bjørnen trak sig i en kort periode væk fra elgen på grund af bilen, men vendte hurtigt tilbage for med fuld styrke at angribe elgen.

- Elgen forsøgte på et tidspunkt at rejse sig op. Men den var angiveligt så skadet af bjørnens angreb, at det ikke kunne lade sig gøre, siger Wikström til SVT. Han er overbevist om, at bjørnen har angrebet og såret elgen, før han sammen med sin kone fik den sidste del af den dramatiske episode at se. Det kunne han se på de alvorlige skader, elgen allerede havde pådraget sig på bagdelen.

- Vi var fascineret af den usædvanlige situation. Men samtidigt kan man ikke lade være med at synes, at det er synd for elgen. Som jæger vil jeg jo gerne have, at et dyr skal dø så hurtigt og smertefrit som muligt, forklarer Mikael Wikström.

Historien er allerede nu gået verden rundt. Og på Wikströms Facebook er den delt mere end 11.000 gange.

Mikael Wikström fra det nordlige Sverige er både jæger og fisker. Men han fik dog sit livs store oplevelse, da han i går filmede en bjørn, der angreb og dræbte en elg. Privatfoto
Mikael Wikström fra det nordlige Sverige er både jæger og fisker. Men han fik dog sit livs store oplevelse, da han i går filmede en bjørn, der angreb og dræbte en elg. Privatfoto
 

1 af 2 Mikael Wikström fra det nordlige Sverige er både jæger og fisker. Men han fik dog sit livs store oplevelse, da han i går filmede en bjørn, der angreb og dræbte en elg. (Foto: Privatfoto)
2 af 2 Her går den aggressive bjørn til angreb på elgen. (Foto: Mikael Wikström)
160 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere