Utroligt fupnummer: Storsvindlere narrede kongehuse og præsidenter i årevis

En af mændene udgav sig under Skype-opkald for at være Frankrigs forsvarsminister, men i virkeligheden var han iført en gummimaske

En hemmelig antiterrorsag om franske gidsler.

Sådan indledte storsvindleren Gilbert Chikli sine samtaler, når han ringede Europas mest magtfulde mænd op. Målet var at svindle rige virksomhedsfyrster, præsidenter, statsministre og kongelige ved at udgive sig for at være Frankrigs forsvarsminister, Jean-Yves Le Drian.

Den fransk-israelske mand og hans medsammensvorne Anthony Lasarevitsch ringede over en toårig periode til 150 højtstående personer i den europæiske magtelite for at få dem til at udbetale løsesummer for franske gidsler.

Sammen fik storsvindlerne samlet 80 millioner euro - eller omtrent 600 millioner kroner - sammen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

 Anthony Lasarevitsch (tv) og Gilbert Chikli (i midten) under retssagen, der begyndte i Paris tidligere i februar. Foto: Benoit Peyruco/Ritzau Scanpix
Anthony Lasarevitsch (tv) og Gilbert Chikli (i midten) under retssagen, der begyndte i Paris tidligere i februar. Foto: Benoit Peyruco/Ritzau Scanpix

Iført gummimaske
De to mænd blev endeligt anholdt i Ukraine i 2017. i februar er den opsigtsvækkende retssag begyndt i Frankrig.

Et omfattende bevismateriale, som CNN har fået adgang til, viser, at de to mænd gennem en årrække skrev 'officielle breve' stilet fra forsvarsminister Le Drians kontor, hvorefter de ringede til deres bytte over Skype for at give seancen mere troværdighed.

- Vi taler om franske statsborgeres liv. Vi skal have dem frigivet, ellers forventer vi det værste. Jeg er nødt til at vide, om du kan hjælpe os med denne mission, og hvis svaret er ja, vil jeg gå til præsidenten og varsle, at vi har nogen, som kan fungere som mægler for os, lød det fra manden på skærmen.

Men manden var ikke  Frankrigs forsvarsminister Jean-Yves Le Drian. Det var i stedet Gilbert Chikli iført en gummimaske, der lignede ministeren i overbevisende stil.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Frankrig forsvarsminister Jean-Yves Le Drian har udtalt sig om den spektakulære sag. Foto: Ritzau Scanpix
Frankrig forsvarsminister Jean-Yves Le Drian har udtalt sig om den spektakulære sag. Foto: Ritzau Scanpix

350 millioner fra forretningsmand
Ifølge anklageskriftet ringede de to svindlere og udgav sig for at være den franske forsvarsminister til intet mindre end 140 højtstående personer inden for politik, forretning og kongelige.

Det var dog ikke mange, der gik i fælden. Til gengæld blev opkaldet fra bedragerne ekstremt dyrt for en tyrkisk forretningsmand ved navn Inan Kirac, der i 2016 betalte intet mindre end 47 millioner euro (350 millioner kroner, red.) for befrielsen af to franske journalister i Syrien.

Der var bare ingen gidsler.

Champagneproducenten Bruno Paillard blev også kontaktet af svindlerne. Han bed dog ikke på madningen.

- Billedet i videoen var ikke særlig tydeligt, og stemmen var lidt mærkelig. Undskyldningen var, at de befandt sig i en bunker i ministeriet, siger han til CNN.

Minister afviser
Svindlerne havde ifølge mediet udse sig mål som kongen af Belgien, Unescos generaldirektør, Norges statsminister, præsidenterne for Niger, Gabon og Senegal, ærkebiskoppen i Lyon og Louis Vuitton-milliardæren Bernard Arnault.

Forsvarsminister Jean-Yves Le Drian forstår godt, hvordan prominente folk kunne blive snydt af mændene.

- De var ret overbevisende, og desværre var der nogen, der blev snydt. De gjorde et godt arbejde med at imitere min stemme, erkender han.

Bliver de to mænd kendt skyldig, risikerer de op til 14 års fængsel. Dommen

36 kommentarer
Vis kommentarer