Utroligt syn: Slår vild rekord

Fyrværkeriet vejede over et ton, og dermed var det altså den tungeste fyrværkeriraket, der nogensinde er fyret af

Der er blevet sat ny rekord for verdens største fyrværkeri. Video/Redigering: Facebook/City of Steamboat Springs - Government

Skiområdet Steamboat Springs i Colorado i USA skrev i weekenden historie.

Her kunne folk opleve verdens største fyrværkeriraket eksplodere i et utroligt syn.

Det skriver CNN.

Raketten blev affyret i forbindelse med en festival i det populære skiområde ved Emerald Mountain og nåede næsten 2000 meters højde, inden det sprang i luften.

Steamboat Fireworks, som står bag affyringen af fyrværkeriet, er glade for resultatet.

- Vi har investeret flere hundrede timer i det her projekt, og vi vil nyde succesen i de næste måneder, siger projektleder Tim Borden i en pressemeddelelse ifølge CNN.

Fyrværkeriet er det tungeste i historien, og ifølge CNN vejede det 2800 pund, svarende til omkring 1,3 ton - eller det samme som en Toyota Corolla.

Den tidligere rekord blev sat i 2018 i De Forenede Arabiske Emirater. Dengang blev der affyret fyrværkeri med en vægt på cirka 1,1 ton.

Dermed kan Stremboat Fireworks glæde sig over, at de fremover vil være at finde i Guiness Rekordbog. Affyringen af fyrværkeriet blev nemlig overværet af en official herfra.

Du kan se videoen af det flotte fyrværkeri øverst i artiklen.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Ved årsskiftet var der arrangeret et imponerende fyrværkerishow i Shanghai. Video: AP

95 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere