Uventet drejning i Khashoggi-sag

Sønnerne tilgiver drabsmændene, mens konen ikke mener, at nogen mordere skal benådes

Sidste gang, Jamal Khashoggi blev set i live, var i oktober 2018, da han gik ind på den saudiske ambassade i den tyrkiske millionby Istanbul, hvilket blev fanget på denne overvågningsvideo. Video. TRT World/AP

Sagen om journalist Jamal Khashoggis død har taget en ny og noget uventet drejning.

Han blev i 2018 dræbt på den saudiske ambassade i Istanbul, men nu har Khashoggis sønner offentligt tilgivet drabsmændene.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters og det amerikanske medie CNN.

Ingen henrettelse
Fem personer er blevet dømt til døden for drabet, men tilgivelsen, som Khashoggi-familien er kommet med, gør, at dommen til henrettelsen bliver omstødt.

I Saudi-Arabien, der følger den islamiske lov, betyder tilgivelse fra offerets familie i mordsager, at man kan få en formel benådning.

'Hvis en person beder om tilgivelse, kommer hans belønning fra Allah. Derfor tilgiver vi, familien til matyren Jamel Khashoggi, dem, der dræbte vores far,' skriver en af Khashoggis sønner, Salah, på Twitter.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Khashoggi blev dræbt på den saudiske ambassade i Istanbul. Foto: Handout/Reuters
Khashoggi blev dræbt på den saudiske ambassade i Istanbul. Foto: Handout/Reuters
 

Den saudiske domstol, der udstedte de fem dødsstraffe i december, mener ikke, at drabet på Khashoggi var planlagt. En afgørelse, der modsagde den efterforskning, som blev ført af FN.

Selv om sønnerne tilgiver drabsmændene, er Hatice Cengiz ikke enig. Hun var forlovet med Khashoggi, da han blev dræbt.

'Ingen har ret til at tilgive mordere. Vi vil ikke undskylde morderne eller dem, der beordrede drabet,' skriver hun på Twitter.

Artiklen fortsætter under opslaget ...

Forsvandt i 2018
Sidste gang, Jamal Khashoggi blev set i live, var i oktober 2018, da han gik ind på den saudiske ambassade i den tyrkiske millionby Istanbul.

Khashoggis journalistik havde et kritisk syn på det saudiske styre, og flere vestlige regeringer mente, at mordet mod journalisten var blevet bestilt af Saudi-Arabiens kronprins, Mohammed bin Salman.

Til trods for, at flere FN-rapporter sår tvivl om efterspillet og rettergangen i forbindelse med drabet, udtalte Salah Khashoggi i december sidste år, at familien havde opnået den nødvendige retfærdighed.

72 kommentarer
Vis kommentarer