Flere tusinde danskere står til at få et uventet skattesmæk, skriver Børsen.
Det gør man i hvert fald, hvis man kører i en leaset firmabil. Skattesmækket kan løbe helt op i 60.000-70.000 kroner årligt.
Sådan er realiteterne, efter at skatteminister Morten Bødskov (S) har afvist at lave et lovindgreb om leasede firmabiler om. Loven skal til vedtagelse torsdag og træder allerede i kraft fra 1. februar.
'Leasing skal ikke bruges til spekulation i skatterabatter. Derfor skal beskatningen af fri bil svare til det, det koster selv at holde en tilsvarende bil. Det opnår vi med dette lovforslag,' skriver Morten Bødskov i et skriftligt citat til Børsen.
Morten Bødskov forholder sig ikke til det uventede skattesmæk, de mange tusinde danskere står til at få.
Det er kun Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Nye Borgerlige, der er imod det nye lovindgreb. Derfor står det til at blive stemt igennem.
Det er en del af finansloven, der skal betales med stramninger af reglerne for leasing af firmabiler.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.