Uvis fremtid for historisk værtshus: I skal ikke møde på arbejde

De ansatte på det legendariske københavner værtshus Skindbuksen har fået at vide, at de ikke skal møde på arbejde igen

Fremtiden er uvis for det legendariske værtshus Skindbuksen i indre by. Foto: Stine Tidsvilde
Fremtiden er uvis for det legendariske værtshus Skindbuksen i indre by. Foto: Stine Tidsvilde

Første gang værtshuset Skindbuksen skænkede en fadøl var tilbage i 1728. Det gør værtshuset i Lille Kongensgade til det næstældste værtshus i Danmark.

Men de skummende fadøl ser nu ud til at tilhøre historien. Skindbuksen er angiveligt blevet solgt. De tidligere ejere og nuværende er ikke til at få fat på.

Tjenerne på Skindbuksen har ikke modtaget en formel opsigelse endnu, men de fik at vide mandag, at de ikke skulle møde på arbejde igen.

- Dem, der skulle møde på arbejde i morges, fik at vide, at stedet var blevet solgt. De sagde, at vi ikke skulle møde på arbejde igen, siger tjener på Skindbuksen Claus Rune-Emanuelsen, der har arbejdet på stedet i to år.

De to ejere, søstrene Lene og Britt Duedam har ikke vist sig på adressen de sidste par dage. Og medarbejderne kan heller ikke få fat på dem. Medarbejderne har kun modtaget en sms, hvor der står, at de ikke behøver at aflevere nøglen, da de udskifter låsen.

Artiklen forsætter under billedet...

Kongens Bar, Skindbuksen og Hviids Vinstue ligger i centrum af København. Der har de skænket fadøl i flere hundrede år. Foto: Stine Tidsvilde
Kongens Bar, Skindbuksen og Hviids Vinstue ligger i centrum af København. Der har de skænket fadøl i flere hundrede år. Foto: Stine Tidsvilde

Ekstra Bladet skrev sidste år, at Skindbuksen, Hviids Vinstue og Kongens Bar lå i åben krig med kendis-avokaten Claus Bendtsen.

De to værtshuse, der er naboer til Skindbuksen, har godt bemærket, at dørene er lukket.

- Den er i hvert fald lukket, og de har fået at vide, at låsene bliver skiftet, siger ejeren af Hviids Vinstue Per Møller.

Solgt over natten
Claus Rune-Emanuelsen har ikke fået en forklaring på, hvorfor stedet lukker fra de to ejere.

- Vi ved ikke helt, hvad der er sket. Men i sidste uge fik vi at vide, at de havde solgt baren til vores tjener-kollega Michael Olsen.

- Han skulle have underskrevet papirerne og det hele. Men nu har de i stedet solgt det til en anden, fortæller Claus Rune-Emanuelsen, som Ekstra Bladet møder til et improviseret frokost-møde blandt de nu tidligere kollegaer på et andet kendt værtshus i København, Centralhjørnet.

Artiklen forsætter under billedet...

Den kendte historiker og lokalpolitiker, Allan Mylius Thomsen har kæmpet for de tre værtshuse i Lille Kongensgade. Men han måtte komme med denne nyhed på Facebook.
Den kendte historiker og lokalpolitiker, Allan Mylius Thomsen har kæmpet for de tre værtshuse i Lille Kongensgade. Men han måtte komme med denne nyhed på Facebook.

Money talks
Michael Olsen har arbejdet på Skindbuksen i 15 år. Han fortæller, at det er korrekt, at han skulle have købt en andel af Skindbuksen. I sidste uge skrev han under på en bankoverførsel og en aftale.

- Vi kiggede hinanden i øjnene i tirsdags og gav håndslag. Jeg tror sgu lidt, at der er kommet nogle andre ind over.  

Men han havde ikke skrevet under på den endelige købsaftale endnu.

- Money Talks. Det triste er, at det er gået sådan. Det gør det nogen gange, når pengene bliver så store. Det er trist, siger Michael Olsen.

Artiklen forsætter under billedet...

Michael Hansen har også ytret sin utilfredshed på Facebook.
Michael Hansen har også ytret sin utilfredshed på Facebook.

De tidligere medarbejder mener at vide, at det er kendis-advokaten Claus Bendtsen og hans samarbejdspartnere, der har købt stedet. Samme advokat, der har ligget i åben krig med de tre gamle værtshuse Hviids Vinstue, Kongensbar og Skindbuksen.

- En kæde er aldrig stærkere, end det svageste led. Det er meget ærgerligt, siger ejeren af Hviids Vinstue Per Møller.

Ekstra Bladet har de sidste to dage gentagne gange forsøgt at komme i kontakt med Lene og Britt Duedam, men de er ikke vendt tilbage på Ekstra Bladets henvendelser.

Det samme gælder for advokat Claus Bendtsen, det har heller ikke været muligt at få en kommentar fra ham.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen