V-politiker kritiseres efter Facebook-opslag: - Tæt på ubetalt prostitution

Ikke alle er lige begejstret for, at Venstres Anahita Malakians åbent fortæller, at hun har haft sex med flere end 100 mænd

Det burde være en privat sag, hvor mange partnere man har haft sex med, mener en Facebook-bruger. Foto: Jonas Olufson
Det burde være en privat sag, hvor mange partnere man har haft sex med, mener en Facebook-bruger. Foto: Jonas Olufson

Der må være grænser for, hvor meget man skal ytre sig om sine seksuelle erfaringer.

Sådan mener flere vrede Facebook-brugere i kølvandet på Venstre-politkeren Anahita Malakians' kampagne #Over10, som skal sætte fokus på udskamning af kvinder, der har haft mange sexpartnere.

Se også: V-politiker åbner op: Har haft over 100 sexpartnere

Baggrunden for kampagnen mod såkaldt udskamning af disse kvinder skal findes i en ny rapport fra Ligestillingsministeriet.

Den konkluderer, at 'seksuelt erfarne piger med skiftende partnere generelt mødes med fordømmelse og ringeagt, mens drenge i stedet hyldes for den samme praksis'.

Seksualitet er privat
Politikeren fortæller i en række Facebook-opslag åbenhjertet om sine egne seksuelle erfaringer. Her afslører hun blandt andet, at hun har haft sex med flere end 100 mænd, og det har vakt harme hos både kvinder og mænd, der i skarpe vendinger kritiserer Anahita Malakians.

En af dem er Torben Haugaard, der kommenterede på opslaget og skrev, at Anahitas sexliv mindede ham om frivillig prostitution.

Han mener ikke, at det vedkommer nogen, hvor mange man har haft sex med:

- Man kan ikke forlange, at vi alle skal synes om Anahitas nymfomani. Vores forhold til seksualitet er meget individuelt og ikke mindst privat. Det emne egner sig ikke til folkelig opbakning til et ekstremt behov hos en enkelt person, der tilsyneladende har et meget stort behov for opmærksomhed og retfærdiggørelse af sine seksuelle tendenser.

Han fortæller videre, at samfundet ifølge hans opfattelse altid har set meget forskelligt på kønsroller for mænd og kvinder, når det gælder sex:

- Der vil altid være meget stor forskel på opfattelsen af mænd og kvinders udøvelse af seksualitet, og denne her forskel på kønnene egner sig ikke til et emne i ligestillingskampagnen. Sagen er, at jo mere hun fortsætter visionen, jo mere patetisk bliver den, slutter han.

Artiklen fortsætter under billedet..

Sådan lyder den kontante kommentar fra Torben Haugaard i tråden i et af Anahitas opslag på Facebook. Screendump: Facebook
Sådan lyder den kontante kommentar fra Torben Haugaard i tråden i et af Anahitas opslag på Facebook. Screendump: Facebook

Kritik preller af
Ekstra Bladet var lørdag i kontakt med Anahita Malakians, der forholdt sig til de negative kommentarer, hun har modtaget, siden hun skød gang i sin kampagne i begyndelsen af juni.

Hun kunne fortælle, at hun i stedet for at bruge for meget tid på sure opstød, har hun valgt at rette sit fokus et andet sted:

- Jeg forventede, at det ville komme, men til gengæld er jeg positiv overrasket over de mange positive kommentarer. De kommer som regel mest fra mænd faktisk. Men jeg har altid været meget bramfri, og jeg er ligeglad med folk, der kritiserer min person, siger hun og fortsætter:

- Hvis de kritiserer substansen i det, jeg siger, så tager jeg debatten med dem, men kører de på mig personligt, så får de tilbage med en god portion humor.

Du kan se det opslag fra Anahita Malakians, der satte kampagnen i gang og efterfølgende har fået kritik fra flere brugere herunder.

613 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere