Våd nat truer: Her bliver det værst

Særligt Nordsjælland kan se frem til voldsomme skyl i nat

Også i den kommende uge ventes vejret at svinge mellem sol og regn. Med andre ord: ægte dansk sommervejr. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Også i den kommende uge ventes vejret at svinge mellem sol og regn. Med andre ord: ægte dansk sommervejr. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Natten kan blive en våd affære i udvalgte dele af Nordsjælland, varsler DMI.

Det er en klynge af regnbyger, der ligger over Kattegat, som i løbet af natten ventes at drive ind over Sjælland, hvor også København og dele af Midtsjælland kan se frem til at få vand i hovedet.

Det er nemlig primært den nordlige del af Sjælland, som regnvejret har kurs mod og lokalt kan give kraftige byger, men ikke direkte skybrud.

Se også: DMI advarer om kraftig regn

Blandet uge venter
Og begyndelsen af ugen bliver en blandet affære rent vejrmæssigt. Mandag lægger temperaturerne sig ifølge DMI mellem 17 og 21 grader med lidt eller nogen sol, men også spredte byger.

De efterfølgende dage byder på samme måde på blandingsvejr med højeste temperaturer lige over 20 grader.

Først sidst på næste uge er der udsigt til op til 25 grader, men fortsat med enkelte byger mellem solstrejfene.

Backup for DMI

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) råder også over sin egen supercomputer.

Men som andre meterologiske centre i Europa har man et tæt samarbejde med centeret i Reading, hvis supercomputer kan bruges som backup, hvis DMI’s svigter.

7 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere