Værtshusmutter sat på plads: Nu forbyder Mimi rygning

Procesbevillingsnævn har afvist at lade værtshusmutter Mimi Olsen få Højesteret til at vurdere hendes splid med Arbejdstilsynet, som vil give hende bøder for at bryde rygeloven

Mimi Olsen var klar til at kæmpe, da Ekstra Bladet besøgte hende og gæsterne i november. (Foto/redigering: Per Rasmussen)

Der kommer ikke nogen sag i Højesteret.

Værtshusmutter Mimi Olsen har kæmpet sin kamp for et flertal af hendes kunder og har tabt.

Hun må til lommerne og betale den bøde på 10.000 kroner, som først Arbejdstilsynet og siden byretten og også landsretten har idømt hende for at bryde rygeloven.

Også selv om det kun er nogle få kvadratmeter på værtshuset Munk Stuen i Maribo, som skiller parterne fra hinanden.

Det fortæller hun til Ekstra Bladet.

- Jeg er chokeret. Det er mine kunder også. Hvor blev det frie Danmark af? Hvor blev friheden for danskerne af, spørger hun retorisk.

Det er Johnny Madsen og Klaus Kjellerup, der står bag støtten til Mimi Olsen lige nu, men 'Den gule Negl' tæller flere notabiliteter: bl.a. Kim Larsen og Thomas Helmig. Foto: Polfoto Danske kendte - 28. mar. 2016 - kl. 22:35 Musikere i krig for Mimis ryge-værtshus

Nægtes adgang til Højesteret
Svaret ligger i Procesbevillingsnævnet, som har vurderet en anmodning fra Mimi Olsens advokat. Han ville gerne have sagen om brud på rygeloven prøvet i Højesteret, fordi han mener, at Mimi Olsen ikke kunne vide, at et billardbord ifølge domstolene hører med til det serveringsareal, der tales om i rygeloven. Hun kunne ikke vide, at hun på den måde har mere end 40 kvadratmeter serveringsareal, som er grænsen for, hvornår rygning ifølge loven skal forbydes på stedet.

- Nævnet mener ikke, at sagen er principiel nok, siger Mimi Olsen.

Artiklen fortsætter under billedet...

Det er her på værtshuset Munk Stuen i Maribo, at Arbejdstilsynet flere gange har konstateres, at kunderne har den frækhed at ryge indenfor. (Foto: Per Rasmussen)
Det er her på værtshuset Munk Stuen i Maribo, at Arbejdstilsynet flere gange har konstateres, at kunderne har den frækhed at ryge indenfor. (Foto: Per Rasmussen)

Mimi Olsen overtog værtshuset for en håndfuld år siden. Og hun har ladet rygerne ryge alt det, de har lystet på værtshuset. Også selv om hun nu har fået flere bøder.

Arbejdstilsynet har været på besøg flere gange. Og hver gang har Mimi Olsen nægtet at betale de bøder, der er fulgt med i kølvandet på tilsynets besøg. Hun hævder, at det er hende, der ejer værtshuset i det tidligere ligkistemagasin i Lollands største by. Det er efter hendes opfattelse også hende, der bør bestemme, hvordan gæsterne må og ikke må opføre sig.

Men sådan spiller klaveret tilsyneladende ikke.

Mimi Olsen har drevet værtshus siden 2007. Arbejdstilsynet har været efter hende i de fem af årene. (Foto: Per Rasmussen) Samfund - 17. nov. 2015 - kl. 18:46 Værtshus-mutter får kæmpebøder: Jeg blæser sgu da på rygeloven

Frygter nyt besøg
I mandags fik Mimi Olsen den nedslående melding på mail. Der er ikke mere at komme efter. Slaget er tabt. Og hun tager konsekvensen med det samme.

- Jeg frygter, at de kommer på besøg igen i næste uge. Og så lyder bøden på 20.000 kroner, forklarer Mimi Olsen til Ekstra Bladet, som har fulgt hendes sag siden november.

Undervejs er der kommet mange tilkendegivelser til Mimi Olsen. Flere har ment, at hun bør rette ind med det samme. Men langt de fleste har bakket hende op. De har bedt hende om at tage kampen. Enkelte har sågar tilbudt at hjælpe med at betale bøderne.

Det gælder eksempelvis musikerne Johnny Madsen og Klaus Kjellerup.

- Vi er stolte af at kunne hjælpe til. For os handler det om frihed og retfærdighed, så det er en ære at stille op i denne kamp, mener Klaus Kjellerup , 'Danser med Drenge'.

Artiklen fortsætter under billedet...

Johnny Madsen og Klaus Kjellerup er med i foreningen 'Den Gule Negl', der kæmper for rygernes rettigheder. Med i foreningen er også Thomas Helmig og Kim Larsen. (Foto: Sara Galbiati)
Johnny Madsen og Klaus Kjellerup er med i foreningen 'Den Gule Negl', der kæmper for rygernes rettigheder. Med i foreningen er også Thomas Helmig og Kim Larsen. (Foto: Sara Galbiati)

Musikere betaler bøde
Han har sammen med Johnny Madsen besluttet at betale Mimi Olsens bøde på 10.000 kroner. Men om parret er lige så villige til at hjælpe igen, hvis der kommer nye bøder, ønskede de ikke at bekræfte, da Ekstra Bladet for nogle uger siden talte med Klaus Kjellerup.

Mimi Olsen har drevet værtshus siden 2007. Arbejdstilsynet har været efter hende i de fem af årene. (Foto: Per Rasmussen) Samfund - 10. mar. 2016 - kl. 23:54 Værtshusmutter lider nederlag i retten: Får kæmpebøde men ryger videre

- Så må vi tage den derfra, sagde Klaus Kjellerup i marts.

Mimi Olsen har besluttet, at hun vil sætte vægge op på sit værtshus, så hun er sikker på, at serveringsarealet kommer under 40 kvadratmeter. Men først når arbejdet er overstået, får gæsterne lov til at ryge igen.

- Og væggene vil totalt skamfere indretningen i den historiske bygning, siger hun.

Det er eksempelvis slut med levende musik på scenen i den ene ende af værtshuset.

Håber på kæmpe demonstration
Til august er det ni-årsdagen for rygelovens indførelse. Her håber Mimi Olsen, at hendes sag kan føre til, at ikke bare hun selv og hendes kunder vil demonstrere mod det, som hun kalder for 'statens utidige indblanding i folks liv'. Efter hendes opfattelse bør det være op til folk selv, om de vil ryge eller ej. Og Mimi Olsen har hele tiden givet folk muligheden for at blive væk fra Munk Stuen, hvis de ikke kan lide lugten i bageriet. Der er nemlig sat skilte op ved indgangen, som viser, at 'her må der ryges'.

De skilte bliver imidlertid taget ned nu.

Selv om Mimi Olsen altså har indset, at hun er nødt til at indordne sig, så nærer hun et lille håb for, at hendes advokat kommer og siger, at de to da selvfølgelig skal forsøge at få prøvet sagen ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg.

- Jeg er klar til at drage sydpå, hvis min advokat mener, at vi skal prøve, siger hun til Ekstra Bladet.

- Men ellers vil jeg opfordre andre til at tage over her. Jeg synes, at søndag 14. august kunne være en fin dag til en kæmpe demonstration. Men jeg har ikke selv energi til mere, fortsætter hun.

326 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere