Valdemar blev mobbet og slået: Røg hjem i syv måneder

12-årige Valdemar blev over en længere periode udsat for massiv mobning på sin skole. For at stoppe mobningen blev han sendt hjem i næsten syv måneder med seks timers undervisning om ugen i hjemmet. Ekspert kalder forløbet 'utilstedeligt'

Valdemars far, Carsten Holten-Møller, føler sig ualmindeligt dårligt behandlet af både Hunderupskolen og Odense kommune. Foto: Tim Kildeborg Jensen ansvar.
Valdemars far, Carsten Holten-Møller, føler sig ualmindeligt dårligt behandlet af både Hunderupskolen og Odense kommune. Foto: Tim Kildeborg Jensen ansvar.

Det blev en dyr omgang for 12-årige Valdemar, at han gennem en længere periode blev udsat for grov fysisk og psykisk mobning på sin daværende skole, Hunderupskolen i Odense.

Igennem mere end et år forsøgte Valdemars forældre at få skolen til at stoppe mobningen, som blandt andet bestod af episoder med voldsomme slag og spark.

Velkommen til Ekstra Bladet Special

Ekstra Bladet Special er et kvalitetsstempel. Det er et nyt varemærke for vores allerbedste og mest grundige journalistik. Jeg synes, du skal læse med.

I denne Special-serie sætter vi fokus på vold på danske skoler. Det er et kæmpe problem.

Poul Madsen, ansvarshavende chefredaktør

Men i stedet for at skabe tålelige forhold for Valdemar, valgte skoleleder Helle Hjorth at sende ham hjem med enkeltmandsundervisning i næsten syv måneder.

Beslutningen om at iværksætte enkeltmandsundervisning kan udelukkende træffes af en skoleleder.

Faktaboks: Enkeltmandsundervisning

Ifølge Børne- og Undervisningsministeriet er enkeltmandsundervisning et tilbud, som kan tages i brug i 'ganske særlige tilfælde.'

Det er udelukkende skolelederen på den pågældende skole, der kan beslutte at benytte sig af enkeltmandundervisning.

Hvis en skoleleder vælger at iværksætte enkeltmandsundervisning, skal kommunalbestyrelsen i den pågældende kommune 'uden ophør' undersøge muligheden for at henvise eleven til et andet undervisningstilbud, 'således at enkeltmandsundervisningen får en så kort varighed som muligt.'

Hvis en elev har behov for den type af specialundervisning skal der udarbejdes en pædagogisk psykologisk vurdering af barnet (PPV).

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet

Seks timer om ugen
Undervisningen i hjemmet svarer dog langt fra til den mængde, som eleverne modtager i skolen. Ifølge Valdemars far, Carsten Holten-Møller, har Valdemar gennem hele perioden modtaget seks timers undervisning om ugen.

Det svarer til otte lektioner á 45 minutter, på trods af at Børne- og Undervisningsministeriets retningslinjer foreskriver, at børn i 4-6 klasse bør have mindst 12-14 lektioner om ugen, hvis de modtager enkeltmandsundervisning.

- Jeg bliver jo ked af det bare af at tænke på, hvor meget han har mistet på grund af det her.

- Ikke nok med, at han ikke kunne se sine venner, så er det jo en stor mængde undervisning, han ikke har fået, siger Carsten Holten-Møller.

Desuden har det betydet, at forældrene har måtte tilrettelægge deres hverdag under hele forløbet, så en af dem har kunne være hjemme, når Valdemar ikke modtog undervisning.

Artiklen fortsætter under faktaboksen.

Lange svartider fra skoleleder

Ifølge de mail-korrespondancer mellem forældrene og Helle Hjort, som Ekstra Bladet er i besiddelse af, fremgår det, at forældrene flere gange må vente længe på svar fra skoleleder Helle Hjorth, når de forsøger at komme i dialog om Valdemars fremtid på Hunderupskolen.

- Efter at enkeltmandsundervisningen er blevet sat i gang i slutningen af oktober 2018, kontakter Helle Hjorth forældrene halvanden måned senere og beder om, at Valdemar starter i skole igen den 3/1 2019.

- Samme dag skriver forældrene og beder om et opstartsmøde, hvor de blandt andet kan snakke om en strategi for, hvordan Valdemar fremadrettet kan undgå mobning i skolen. De får intet svar fra Helle Hjorth.

- 2/1 skriver forældrene igen til Helle Hjorth og fortæller, at Valdemar er utryg ved udsigten til at starte i skole igen uden plan for, hvordan mobningen skal stoppes. Helle Hjorth vælger at fortsætte enkeltmandsundervisningen.

- 4/1 stopper enkeltmandsundervisningen uden at forældrene er blevet informeret. Forældrene skriver til Helle Hjorth, som svarer, at hun har stoppet undervisningen, men at hun vil sætte den i gang igen fra 7/1.

- Læreren møder dog ikke op den 7/1. Dagen efter skriver forældrene til læreren, som fortæller, at han ikke er blevet informeret om, at undervisningen skal genoptages.

- 9/1 genoptages undervisningen.

- 1/3 indkalder Helle Hjorth forældrene til et møde med en socialrådgiver og Valdemars klasselærer den 12/3.

- Forældrene svarer samme dag, at de ikke kan den pågældende dag på grund af arbejde, men foreslår i samme mail en ny tid ugen efter. De får intet svar fra Helle Hjorth.

- 28/3 rykker forældrene for et svar. De informerer i samme ombæring om, at de gerne ser, at Valdemar kan starte i skole igen 1/4.

- 1/4 starter Valdemar i skole igen, og samme dag indkalder Helle Hjorth til et opstartsmøde den 25/4, hvilket forældrene accepterer.

- 9/4 kontakter forældrene Helle Hjorth og fortæller at Valdemar igen bliver mobbet så massivt, at han ikke vil tilbage. Tre dage senere genoptages enkeltmandsundervisningen.

14/4 Valdemar starter på en ny skole, som forældrene selv har fundet.

 

 

- Utilstedeligt
Lektor i børneret ved Århus Universitet, Caroline Adolphsen, er alt andet end imponeret over det forløb, som Ekstra Bladet beskriver.

- Hvis et barn går hjemme i syv måneder, så vil det typisk være fordi, han er så udsat, at han ikke er i stand til at være i et skoletilbud, siger hun.

Ifølge Caroline Adolphsen vil det typisk dreje sig om eksempelvis en autismespektrum-forstyrrelse, som betyder, at man for eksempel ikke kan klare lyde, lugte eller andre mennesker.

- Ellers er det fuldstændig utilstedeligt, at en dreng i fjerde-femte klasse går hjemme så længe. Det findes simpelthen ikke.

- Uanset hvilke problemer der er tale om på en skole, så kan det kun være skolelederen, der har ansvaret for, at det bliver løst. Man kan ikke på den måde lade drengen gå hjemme så længe, for han bliver også socialt isoleret.

- Hvem skal sikre, at børnene ikke mobber hinanden i skolen? Det skal skolelederen. Hvis et barn er bange for de andre elever, hvem skal så sikre sikkerheden i skolen? Det skal skolelederen, siger hun.

Hunderupskolen i Odense. Foto: Tim Kildeborg Jensen
Hunderupskolen i Odense. Foto: Tim Kildeborg Jensen

Efter at Valdemar skiftede skole, og dermed afsluttede undervisningen i hjemmet, fik han en udtalelse fra den lærer, der havde undervist ham gennem hele perioden.

Her skriver læreren blandt andet:

'Valdemar er altid sød, åben og meget motiveret, når jeg hjemmeunderviser ham. Når jeg giver ham noget for, så går han også meget op i, at have fået lavet opgaverne. Han er god til dansk, historie, natur/teknologi og tysk. Og han er rigtig god til engelsk og især matematik.

'Valdemar er også et meget videbegærligt menneske. [...] Det er en meget stor fornøjelse for mig, at hjemmeundervise Valdemar.'

Lavede selv underretning til kommunen
Kort før enkeltmandsundervisningen blev startet, valgte Valdemars far, Carsten Holten-Møller, der selv er uddannet socialrådgiver, at lave en underretning på sin søn til Odense kommune.

- På det her tidspunkt er hans mistrivsel så massiv, at vi simpelthen er blevet desperate. Og jeg har som socialrådgiver faktisk skærpet underretningspligt.

- At det så drejer sig om mit eget barn er jo i sig selv en absurd situation. Men vi håbede, at det ville sætte en proces i gang, som kunne hjælpe Valdemar. Det skete så bare ikke, siger han.

I dag er Valdemar startet på sin nye skole, og her trives han ifølge forældrene. Men forløbet på Hunderupskolen har i høj grad sat sine spor i den 12-årige dreng.

- Han er rigtig glad for sin nye klasse og sine nye lærere. Det er virkelig dejligt. Men hans tillid til voksne har lidt et kæmpe knæk. Det er næsten ubærligt at tænke på, hvad han har måtte gennemgå, siger Carsten Holten-Møller.

Pædagogisk chef i Odense Kommune, Michael Plauborg Jensen, har undskyldt forløbet over for forældrene, efter at Valdemar skiftede skole.

Interview med skolechef i Odense kommune, Nikolaj Juul Jørgensen

Valdemars forældre har via Ekstra Bladet givet Odense kommune skriftligt samtykke til, at kommunen gerne måtte udtale sig i sagen.

Odense kommune har på trods af samtykke-erklæringen valgt ikke at benytte sig af den mulighed.

Skoleleder på Hunderupskolen, Helle Hjorth, ønsker ikke at udtale sig til Ekstra Bladet, mens skolechef i Odense Kommune, Nikolaj Juul Jørgensen, insisterer på kun at tale om de overordnede punkter i sagen.

- Hvad det koster, at iværksætte enkeltmandsundervisning?

- Jeg kender ikke det præcise beløb. Men det er klart, at det er mere bekosteligt end at have eleven i klassen. Men den endelige pris afhænger jo af omfanget af enkeltmandsundervisningen.

- Men økonomien er ikke vores motivation for at få eleven tilbage i klassen. Vores sigte er altid, at barnet skal tilbage i et klassefælleskab, for det er der vi tror på, at de lærer bedst.

- Men i nogen typer af sager, kan det være en okay midlertidig løsning, mens man afsøger et andet tilbud.

- Efter at sagen blev afsluttet, skriver du en mail til forældrene, hvor du opsummerer forløbet set fra jeres side. Her skriver du blandt andet, at du hæfter dig ved, at ’det er jer som forældre, der har truffet valget om at hjemtage jeres barn.’ Mener du, at det overordnet set er forældrenes ansvar, om der iværksættes enkeltmandsundervisning eller ej?

- Nej det er det ikke. Men forældre har jo et ansvar for, om deres børn kommer i skole eller ej.

- Er det ikke rigtigt, at det kun er skolelederen, der kan beslutte at sætte sådan et forløb i gang?

 - Jo. Men der kan være forskel på, hvem der ønsker det. Skole eller forældre.

- I det her tilfælde har barnet været enkeltmandsundervist hjemme i syv måneder. Kan du sige noget generelt om, hvad der skal til, før en så lang periode med enkeltmandsundervisning iværksættes?

- Nej, det kan jeg egentlig ikke. For jævnfør lovgivningen er det sådan set en vurdering, som ligger ude hos den respektive skoleleder.

- Men når det ender med at strække sig over så lang tid, så fortæller det mig også, at det har været et meget kompliceret forløb.

Skolechef Nikolaj Juul Jørgensen vil ikke udtale sig om skoleleder Helle Hjorts ageren i den konkrete sag, men siger følgende om medarbejdere i kommunen, der ikke overholder regler og retningslinjer:

- Hvad gør iI hvis i har en ansat, som ikke overholder de retningslinjer, der er udstukket fra ministeriet?

- Så vil det typisk være en personalesag.

- Og hvad kan resultatet af sådan en personalesag være?

- Ja, den kan jo være alt inden for det ansættelsesretslige spekter.

- Laver i så personalesager, hvis i har ansatte, der ikke overholder reglerne?

- Det kommer jo an på, om vi bliver bekendt med det.

- Så hvis iIbliver bekendt med det, starter i så en personalesag?

- Det er en konkret vurdering fra sag til sag.

- Hvordan vil du overordnet vurdere det forløb, som vi beskriver her?

- Jeg bliver altid ærgerlig, når jeg bliver præsenteret for et forløb, hvor vi som skolevæsen ikke er lykkes med, at et barn er i trivsel og læring. Det er hverken barn, familie eller skole tjent med, så det er ulykkeligt og beklageligt, når det sker. Vi tror på, at børn lærer bedst og har det bedst som en del af fællesskabet i en klasse.

- Vi har af hensyn til barnet og vores tavshedspligt i forhold til resten af klassen valgt ikke at udtale os om den konkrete sag. Men jeg kan love, at vi både som forvaltning og skoler evaluerer og tager ved lære, når vi bliver mødt af forældre og eller elever, som ikke føler sig imødekommet’

Skolechefen er blevet konfronteret med, at skolen har overtrådt ministeriets retningslinjer i forhold til enkeltmandsundervisning. Det vil han ikke svare på, fordi han mener, at det handler om den konkrete sag.

Rikke Jensen var offer for grov mobning i skolen. Foto: Anita Graversen Samfund - 4. okt. 2019 - kl. 13:35 Efter ni års mobning: Rikke forsøgte selvmord

Morten Bidstrup er en af de mange danske børn og voksne, der kan berette om en skoletid præget af svigt og mobning. Foto: Aleksander Klug Samfund Morten blev mobbet og slog selv: Lærerne blev hele tiden skiftet ud

Samfund - 19. okt. 2019 - kl. 18:55 YouTube-stjerne blev mobbet i ni år: - Jeg hader ordet 'mobbeoffer'

Se også: Desperate forældre: Vores datter får tæsk i skolen

Se også: Efter afsløring af skolevold: Nu reagerer kommunen

Se også: - Børnene er uhyggeligt pressede

Se også: - Det er enormt grænseoverskridende

Se også: Ekspert efter dansk skolevold: Er nødt til at gøre noget

161 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere